Rasmus Tantholdt med klar udmelding efter trussel: 'Der sætter jeg grænsen'

Kamille Isaksen

62 uger siden

|

11/10/2023
Indland
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
I løbet af sin journalist karriere har Rasmus Tantholdt modtaget kritik i forskellige former, men nu sætter han foden i jorden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er nok ikke gået over hovedet på nogen, at der lige nu foregår en blodig konflikt mellem Israel og terrororganisationen Hamas. 

Dette har intensiveret mange menneskers følelser, og bølgerne går derfor højt i mange dele af verden, da folk vælger side. 

Især sidstnævnte er noget, som TV 2’s korrespondent Rasmus Tantholdt kan skrive under på. 

Det skriver BT

Han har dækket diverse begivenheder i Mellemøsten i over tyve år og derfor også set en masse. Derudover har han fået den erfaring, at når man dækker en begivenhed i Mellemøsten, skal man også være forberedt på at blive svinet til af den ene eller den anden. 

Og denne gang er ingen undtagelse for journalisten. 

Kritikken er dog ikke noget, som tager hårdt på journalisten, så længe det omhandler hans professionelle arbejde. 

Men der er også grænser for, hvad han vil finde sig i. 

»Jeg sætter grænsen ved trusler mod mig, ukvemsord og folk, der beskylder mig for at lyve uden at kunne dokumentere det. Og dem blokerer jeg, så snart jeg ser det.«

Rasmus Tantholdt understreger også, at hele konflikten gør stort indtryk på ham. Især hans møder med de ramte civile sætter følelserne i gang hos korrespondenten, da han kan se ligheder mellem deres liv og hans personlige liv. 

I forhold til selve konflikten, udtaler journalisten ikke, hvem han mener er skurken i denne konflikt. 

»Jeg holder ikke med nogen - jeg holder med de civile, uanset hvor jeg møder dem.«

Se Rasmus Tantholdts opslag på Instagram, hvor han sætter ord på konflikten.