Julehjælpens formål er næstekærlighed og støtte til trængte familier, men hvem skal egentlig have ret til pengene?
Spørgsmålet er blevet bragt til debat, efter direktør for Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, i B.T.’s debatpodcast Borgerlig Tabloid forklarede, hvordan organisationen uddeler deres midler.
Ingen krav om flæskesteg eller juletræ
“Vi deler penge ud til familier, der søger om julehjælp, og som står i en meget svær økonomisk situation. Skulle der være nogle, der kommer fra Iran eller Syrien og i stedet for at købe en flæskesteg spiser noget andet godt, der ikke er 100 procent dansk, så er det stadig i næstekærlighedens ånd at gøre det på den måde,” siger Ninna Thomsen i podcasten.
Med andre ord spørger Mødrehjælpen ikke, hvad legatet på 550 kroner per barn bliver brugt til. Pengene gives for at lette presset hos økonomisk udsatte familier – også selvom de ikke fejrer jul på traditionel dansk manér.
“Helt absurd”
Udmeldingen har imidlertid fået debatredaktør og tidligere politiker Joachim B. Olsen op i det røde felt. Han mener, at det er problematisk, når skattekroner går til familier, der ikke engang markerer højtiden.
“Jeg synes helt ærligt, at det er undergravende for tilliden til de her organisationer, til hele formålet og dermed også min – og mange andres – lyst til at støtte dem, at de bruger skattekroner på julehjælp til folk, der slet ikke holder jul,” siger han og kalder det “helt absurd”, at alle danskere tvinges til at betale for julehjælp, som ifølge ham ikke lever op til formålet.
Anledningen til debatten er den nylige politiske beslutning om at firdoble støtten til julehjælpsorganisationer. Med et tilskud på 25,7 millioner skattekroner bliver der i år mere hjælp til økonomisk pressede familier. Netop derfor mener Joachim B. Olsen, at transparens og klarhed over midlernes anvendelse er vigtigere end nogensinde.
Mens kritikken raser, fastholder Mødrehjælpen, at deres indsats handler om at skabe lys i mørket for dem, der har det svært – uanset hvordan de vælger at markere højtiden.
