Putin hævner sig på Danmark

Henrik Rothenbücher

137 uger siden

|

05/05/2022
Indland
Foto: Sergei Guneyev/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Sergei Guneyev/AFP/Ritzau Scanpix
Vladimir Putin og Rusland har igen valgt at hævne sig mod Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Siden begyndelsen af krigen har Danmark sammen med EU indført restriktioner i massevis mod Rusland.

Indtil videre har det endnu ikke haft den ønskede effekt, faktisk har det blot irriteret Rusland, der har ført restriktioner tilbage mod landene i EU.

Det sker nu atter engang, hvor Vladimir Putin og Rusland har valgt at hævne sig på Danmark som følge af nye restriktioner.

Nyhedsbureauet Tass fortæller, at Rusland nu har udvist flere danske diplomater.

Tass er et russisk nyhedsbureau, og de skriver decideret, at udvisningerne er gengældelse. Det fortæller Ritzau.

Det sker altså på baggrund af, at Danmark i sidste måned valgte at udvise 15 russiske diplomater.

Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod bekræfter, at Danmark har fået udvist fire diplomater samt tre andre ansatte.

“Jeg kan bekræfte, at Rusland blandt andet har besluttet at udvise 4 danske diplomater fra vores ambassade i Moskva. Det er en helt uberettiget og dybt problematisk beslutning, som sætter to streger under, at Rusland ikke længere ønsker reel dialog og diplomati,” fortæller Jeppe Kofod ifølge Ritzau.

Jeppe Kofod fortæller desuden, at han er ked af det på vegne af de familier, der nu tvinges til at forlade deres hjem og arbejdsplads, som de har haft i mange år. Han kalder dem blandt andet for brikker i Putins kyniske magtspil.