Prinsesse Isabella havde valgt 'gammelt' dansk band til sin konfirmation

Henrik Rothenbücher

138 uger siden

|

01/05/2022
Indland
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Mon det var 'farmor' der havde haft en finger med i bestillingen af underholdningen til konfirmationen?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når 15-årige prinsesse Isabelle bliver konfirmeret, er det ikke hvem som helst, der skal levere tonerne til festen. Derimod bliver de leveret af et band, som de fleste danskere har et godt kenskab til.

Den danske musiker Peter Marott har nemlig delt et billede på sin profil på det sociale medie Instagram, der viser, at han er i færd med at lave en lydprøve.

Ifølge Billed-Bladet har Peter Marott overfor B.T. bekræftet, at det ikke er uden grund, at der bliver afholdt lydprøve. Det kendte danske band Danseorkestret har nemlig fået den store ære, at de har fået lov til at spille til prinsesse Isabelles konfirmation.

Gæsterne ved prinsessens konfirmation i går, fik derfor mulighed for at lytte til Jørgen Klubiens genkendelige stemme.

Og måske er der en helt særlig årsag til, at det netop er Jørgen Klubien og co., der er blevet valgt til at skulle optræde ved prinsesse Isabellas konfirmation. I en af deres mest kendte sange, 'Regndans', bliver der nemlig sunget om en Isabella.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Danseorkestret er et kendt band, der så dagens lys tilbage i 1984 i København. Dengang bestod bandet af Jacob Andersen (trommer), Jørgen Klubien (sang) og Rasmus Kærså (bas). Senere blev det dog reduceret til en duo bestående af Jørgen Klubien og Jacob Andersen.

Der er dog blevet skiftet ud blandt bandets medlemmer flere gange i løbet af dets tid. I en af deres mest populære perioder, som var i løbet af 1990'erne, hvor de fik næsten kultstatus på diskotekerne, bestod bandet af Jørgen Klubien, Jacob Andersen, Rasmus Kærså og Aske Jacoby.

Prinsessen er blevet konfirmeret i Fredensborg Slotskirke, og her var der mange, der bed mærke i, at hun havde valgt at bryde tradition, da hun var iført et jakkesæt, i stedet for en kjole. Et jakkesæt som hendes mor, Kronprinsesse Mary tidligere har båret.