Han har nemlig ifølge Boliga.dk sat sin lejlighed i København til salg.
Det har han gjort, efter at den har været taget af markedet i en lille måneds tid.
Lejligheden blev første gang sat til salg i september i sidste år, hvor den dog ikke blev solgt. Herefter blev den taget af markedet en lille måneds tid i starten af marts, men nu er den altså til salg igen.
Årsagen til at lejligheden ikke er blevet solgt er ikke til at vide, men det skyldes måske, at prisen er i den høje ende.
Lejligheden er 70 kvadratmeter fordelt på flere etager og ligger godt nok i det eftertraftede område i København K omkring Søerne og Nørreport, men kvadratmeterprisen er stadig mere end 5.000 kroner over det i forvejen høje gennemsnit i området, som er steget 29 procent siden 2019.
Ifølge Boliga.dk er gennemsnitskvadratmeterprisen i København K nemlig lige i øjeblikket 69.300 kroner, og prins Nikolai har sat sin lejlighed til salg med en kvadratmeterpris på hele 75.000 kroner.
Lejligheden koster nemlig 5.250.000 kroner, hvilket er 245.000 kroner mindre, end den oprindeligt blev sat til salg til i september. Det var dog allerede i november 2021, at prisnedslaget blev indført.
Man skulle ellers tro, at det burde være muligt for prinsen at sætte lejligheden yderligere ned i pris, da han selv 'kun' gav 4.100.000 kroner for den, da han købte den i 2019.
Har du lyst til at eje en lejlighed, som prins Nikolai har boet i, og som endda har tagterasse, så er det altså nu du skal slå til. Vel at mærke hvis du har mere end fem millioner, som ligger og brænder i lommen.
Lejlighedens salgsopslag kan findes ved at trykke her.