Populær dansk sushikæde sat til salg

Mathias Nielsen

91 uger siden

|

22/03/2023
Indland
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
Sticks'n'Sushi har i mange år været på toppen af den danske sushibranche, men nu er kæden sat til salg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tilbage i marts 1994 kunne trioen Jens Rahbek Hansen, Thor Andersen og Kim Rahbek Hansen åbne den første Sticks’n’Sushi restaurant i Nansensgade i København.

Dengang var der ikke mange sushi restauranter i hverken København eller Danmark generelt. Siden da er mange dog kommet til, og i dag kan man spise sushi i mange danske byer.

Sticks’n’Sushi har dog fortsat kunne holde en god forretning, og seneste regnskab er da også kædens bedste nogensinde.

Her kunne et overskud på over 730 millioner præsenteres, skriver B.T.

Alligevel har ejeren gennem de seneste ti år, kapitalfonden Maj Invest, taget beslutningen om at sætte kæden til salg.

»Det er korrekt, der er en proces i gang,« bekræfter bestyrelsesformand i Sticks'n'Sushi, Jens Aaløse – han er også ledende partner hos Maj Invest – over for Børsen.

Kæden består i alt af 25 restauranter fordelt på tre lande (12 i Danmark, alle i Københavnsområdet, tre i Tyskland, alle i Berlin samt ti i Storbritannien).

Maj Invest købte sig i 2013 ind i kæden med 49 procent ejerskab. På nuværende tidspunkt ejer Maj Invest hele 79 procent af Sticks’n’Sushi.

Det er det store konsulentfirma Deloitte, som skal stå for at finde en eller flere til at overtage Maj Invests 79 procent ejerskab af Sticks’n’Sushi.

Generelt sker der ting i den danske restaurationsbranche for øjeblikket.   Tidligere på ugen kom det frem, at kokken Gorm Wiswehs pizzakæde Gorms Pizza var erkæret konkurs. I sidste uge var det pastakæden Pasta La Pasta, som var blevet erklæret konkurs.   Sticks'n'Sushi er ganske vist på ingen måde konkurs, så kæden ser ikke ud til at lukke nogle restauranter.