Politiet massivt til stede: 3-4 personer kørt ned af bil i København

Henrik Rothenbücher

104 uger siden

|

23/12/2022
Indland
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Politi, ambulancer og beredskab er talrigt på stedet, hvor der er sket en alvorlig færdselsulykke.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Opdateret i bunden af artiklen

Netop nu er politiet talstærkt tilstede på Bernstorffsgade ved Hovedbanegården i København.

Det viser sig nemlig, at der er sket en færdselsulykke, hvor intet mindre end 3 til 4 personer er blevet kørt ned. Det fortæller Hovedstadens Beredskab til Ekstra Bladet.

Derudover har Hovedstadens Beredskab selv meldt ud på Twitter, at de netop nu er til stede ved ulykkesstedet.

I første omgang lød meldingen:

"Hovedstadens Beredskab møder talstærkt frem på meldinger om alvorligt færdselsuheld med bil påkørt fodgængere. Opdatering følger,"

For ganske få minutter siden er der kommet en opdatering, og den lyder følgende:

"Bernstorffgade er total afspærret. Vi assisterer akutberedskabet med behandling af tilskadekomne. Hændelsen vil nok vare 30 minutter endnu og inden vejen er åben. Ikke mere herfra," lyder meldingen fra Operationschefen fra Hovedstadens Beredskab.

Der er ingen meldinger omkring tilstanden på de påkørte, men det skulle angiveligt være en bil, der har påkørt de 3-4 personer.

Opdateret: Politiet har meldt ud, at der er tale om en ulykke, og at en af fodgængerne samt føreren af bilen er blevet kørt på hospitalet. Ingen skulle dog være kommet alvorligt til skade.