Peter Mygind gav ham helt særlig gave: Sådan opfyldte han faderens sidste ønske inden han gik bort

Emil Martesen

44 uger siden

|

13/02/2024
Indland
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Peter Mygind gav faderen en helt særlig gave, inden han gik bort.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den erfarne skuespiller, kendt fra både skærm og scene har delt en personlig og hjerteskærende historie, der kaster lys over de sidste dage af hans fars liv, samt den styrke og kærlighed, der bandt dem sammen indtil det sidste.

Søren Mygind, der havde levet et langt og indholdsrigt liv, lå indlagt på Rigshospitalet efter en hasteoperation for en udposning på hovedpulsåren. I denne svære tid organiserede familien sig med et vagtskema, så den elskede far og bedstefar aldrig var alene:

"Det har været meget dramatisk, og han har gennemgået en stor operation. Jeg er derude hver dag og læser for ham og holder ham med selskab", fortalte Peter Mygind dengang til Ekstra Bladet.

Og senere i radioprogrammet ‘Stafetten med Clement’ åbnede Peter Mygind op om et af de mest mindeværdige øjeblikke i denne periode. En uge før sin fars død, i en tid fyldt med smerte og afsked, delte de dybe samtaler, hvor hans far klart erkendte sin skæbne:

"Et af de store øjeblikke jeg har haft, det var en uge, inden han døde. Han vidste, han skulle dø, og vi vidste, han skulle dø. Han var 83 år, og han havde levet livet fuldt ud", lød det fra en reflekterende Peter Mygind.

Men det stopper ikke her.

Et ønske om en sidste øl blev det sidste afgørende øjeblik for far og søn. Med kendskab til hospitalets kroge fra sin tid i TV-serien ‘Riget’, lykkedes det Peter Mygind at finde en kold øl til sin far, da hans var pludselig udbrød, at han vil have en øl.

Og Søren Mygind lagde heller ikke skjul på, at den smagte dejligt og ordene blev Søren Myginds sidste, inden han gik bort tre og en halv time senere.

Denne handling af kærlighed og opfyldelsen af et simpelt, men dybt ønske, står som et stærkt symbol på det bånd, der var mellem Peter Mygind og hans far.