Peter Mygind delte foto efter smertefuld ulykke: Nu er der nyt

Emil Martesen

46 uger siden

|

01/02/2024
Indland
Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix
Nu er der nyt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den evigt populære Peter Mygind har medvirket i et utal af danske film og serier.

Han er blandt andet kendt fra serier som ‘Nikolaj og Julie’, ‘Sommerdahl’, ‘Borgen’, ‘Anna Pihl’, ‘Min søsters børn’ og mange flere.

På sin Instagram-profil deler han jævnligt glimt fra både privat- og arbejdsliv med sine knap 44.000 følgere, og det har han nu gjort igen.

Tilbage i starten af januar, delte han i sin story, et billede af sig selv, hvorpå det kan ses, at han var kommet galt af sted. Peter Mygind så nemlig slet ikke ud, som han plejer.

Han efterlod dog ikke sine følgere i uvished, da han forklarede, hvad der var sket - og ifølge skuespilleren selv, var der tale om et tennis-uheld:

“Man behøver ikke at gå efter bolde. Husk at pas på jer selv i det nye år", skrev han til billedet.

Derudover sendte han også en tak til akutklinikken på Gentofte sygehus.

“Jeg faldt meget uheldigt i en tenniskamp tidligere, og er blevet syet med seks sting og muligvis en brækket næse. Men jeg er heldigvis ok", lyder det fra den folkekære skuespiller, der til slut sender en stor tak til personalet på sygehuset.

“Tusind tak til Gentofte Akutklinik for fantastisk behandling,” skriver Peter Mygind til slut.

Men det stopper ikke her.

Det var nemlig ikke kun selve ulykken, der var bemærkelsesværdig. Det var også den efterfølgende behandling, som skuespilleren beskrev med en blanding af humor og ærlighed:

"Jeg har i dag fået at vide, at den var brækket. Så jeg har fået syv bedøvende sprøjter, og så har de brækket den tilbage på plads. Og det var ikke rart", deler han med Ekstra Bladet torsdag.

Og nu er der nyt fra skuespilleren.

På trods af de fysiske udfordringer, udtrykker Peter Mygind en positiv indstilling:

"I dag har jeg det godt, men man kan se, jeg stadig har lidt ar. Men næsen er nogenlunde tilbage, fortæller den folkekære skuespiller til Ekstra Bladet og fortsætter: 

"Jeg har smerter, ja, og jeg har stadigvæk svært ved at sidde på et toiletbræt, fordi jeg har sprunget en muskel i mit baglår".

Den ufrivillige pause har givet ham tid til at slappe af og genoverveje sin tilgang til livet og arbejde, og fortæller hudløst ærligt, at det var godt han blev tvunget til at ligge på sofaen og læse i en bog.