Peter Ingemann har fået voldsom skade: Jeg har haft det bedre

Mathias Madsen

133 uger siden

|

03/06/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Én af Danmarks mest elskede tv-værter har været ude for en slem tandskade.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

TV-værten Peter Ingemann, som er kendt for sin værtsrolle i programmer som 'Hammerslag' og 'Størst', har i et opslag på Facebook afsløret, at han har fået en slem tandskade. 

"Ja, jeg er sgu nok lidt hidsig," starter han med at skrive i opslaget, som fortsætter: "Det er lykkes mig at bide to af mundens stærkeste tænder i stykker. Flot Peter."

TV-værten forklarer videre, at han har "tendens til, at når jeg koncentrerer mig, skal lære udenad [...] så presser jeg min kæbe sammen."

I opslaget kan man læse, at det "for et par år siden" resulterede i, at den folkekære tv-værts venstre kindtand "flækkede og blev erstattet af en titaniumsskrue med tilhørende krone."

Nu var turen så kommet til højre kindtand, som "forleden" knækkede, og det har resulteret i, at Ingemann i forgårs fik "boret endnu [en] skrue ned i knoglen" og nu venter på, at det heler, så han kan få en ny kunstig tand sat på. 

"Det går fino - selvom jeg da har haft bedre og mindre smertefulde stunder i mit liv," skriver tv-værten blandt andet og afslører desuden, at det heller ikke har været rart for pengepungen.

"Hmmmm kan jeg egentlig kalde det en arbejdsskade og få TV2 til at betale regningen??? For den er dælme ikke lille [...]," har Ingemann således skrevet til slut i opslaget.

Læs hele opslaget herunder:

Opslaget har i skrivende stund fået næsten 1.000 'likes' og mere end 100 kommentarer, som stort set alle sammen er ønsker om god bedring. 

"God bedring tak for dine muntre opslag og bruge humor til at komme igennem noget, der er træls!" har én således skrevet, ligesom en anden har skrevet: "God bedring. Bliver du nu en tand bedre[?]"

Sammen med opslaget har Ingemann delt røntgenbilleder af sine tænder, hvor man kan se de to titaniumsskruer.