Personale vaccineres mod sygdomme: Fjerner lort og skrald fra romaer hver morgen

Emil Ryttergaard

396 uger siden

|

15/05/2017
Indland
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto
I Trinitatis Kirke i København bliver personalet vaccineret mod hepatitis for at kunne passe deres job. ‘Der er tis og skidt overalt,’ lyder det fra kirkens medarbejdere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når temperaturen stiger, og vejret bliver mildere, så kommer der flere turister og mennesker i den centrale del af København, men det er ikke alle steder, at gæsternes besøg vækker glæde.  

I Trinitatis Kirke ved Strøget i København slår en gruppe af 20-15 østeuropæiske romaer sig nemlig ned, når mørket falder på, og gæsternes efterladenskaber har nu fået kirken til at betale for at vaccinere sine ansatte, skriver b.dk

- De samler flasker og ting og sager, og det bliver så lagt af i deres ‘hjem’, som er vores plads. Så skal vi køre det hele væk og rydde op efter, at der er blevet tisset og skidt overalt, siger ledende kirkeværge Kresten Dahl til Berlingske. 

Da det er de ansatte i kirken, der skal fjerne ekskrementerne og skraldet dagen efter, så har kirkens menighedsråd besluttet at betale for at vaccinere de ansatte mod hepatitis, så de ikke bliver syge af deres arbejde. 

Men selv med vaccinerede medarbejdere, så er romaerne stadig en stor omkostning for kirken, da der skal særlig maskiner til at fjerne den efterladte afføring fra pladsen. 

Det er området omkring Rundetårn, hvor romaerne holder til og sviner. Foto: Polfoto

Og det er ikke det eneste sted i hovedstaden, hvor romaerne opholder sig ulovligt. 

Tommas Brogaard, der er stationsansvarlig i Banedanmark, oplever også, at flere romaer bruger områder omkring jernbaner til at opholde sig og slå lejr, selvom det er ulovligt og øger risikoen for påkørsel. 

- Jeg plejer at sige, at det ligner Roskilde Festival, når Roskilde Festival er slut. Tøj, telte, soveposer, afføring, madrester. Man skal forestille sig en form for primitiv camping uden toiletforhold, og så har man et ret retvisende billede, siger Tommas Brogaard til Berlingske.

I begge tilfælde er Københavns Politi blevet inddraget, men allerede nu har politiet fået 60 anmeldelser i april fra københavnere, der føler sig generet af romaernes lejre. De seneste tre år er tallet af anmeldelser steget støt. 

Uhyggelige detaljer om Pablo: Fik gravet chippen ud og blev farvet sort