Paradoksalt: Nærkontakter skulle stadig møde ind hos SSI

Mathias Nielsen

149 uger siden

|

07/02/2022
Indland
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
SSI valgte at håndtere sagen på egen hånd.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nærkontakt til en smittet med covid-19 var i lang tid ensbetydende med at man skulle være isoleret indtil man havde svar på test.

Det var dog ikke alle steder, at de udstukkede retningslinjerne blev fulgt.

Ifølge Ekstra Bladet, så valgte Statens Serum Institut ikke at hjemsende medarbejdere trods et internt smitteudbrud blandt medarbejdere.

Helt konkret, så skete det angiveligt i forbindelse med et smitteudbrud på det nathold, der skulle håndtere PCR-tests.

Her mødte en smittet med symptomer eftersigende op på arbejde med symptomer og gik rundt blandt kolleger i to dage.

Personen testede efterfølgende positiv for covid-19, og så skulle de nære kontakter jo ifølge reglerne i isolation.

Men det skete ikke. De nære kontakter på natholdet blev beordret på arbejde, selv om store dele af holdet i to dage havde gået klos op og ned ad den smittede.

De blev bedt om selv at køre på job og så isolere sig på jobbet.

Noget, der ifølge Ekstra Bladets var praktisk umuligt.

Blandt andet fordi flere ikke havde en bil og var tvunget til at tage det offentlige på job.

Angiveligt var der stor ballade på holdet, der fandt det yderst kritisabelt at skulle tvinges på job, selv om de havde været så tæt på en smittet.

Smitten fandt sted i starten af juni 2021, hvor den indiske delta-variant så småt var begyndt at sprede sig i det danske samfund.

Det var også i i denne uge, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed netop havde meldt ud, at de strammede reglerne for smitteopsporing og isolation for nære kontakter.