Pålæg solgt i Kvickly og Fakta tilbagekaldes: Spis det ikke

Nicolai Busekist

188 uger siden

|

14/05/2021
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Du bør kigge en ekstra gang i køleskabet. Hvis du har købt dette pålæg i Kvickly og Fakta, skal du levere det tilbage til butikken, hvor det er købt, eller smide det ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Skare Food A/S har tilbagekaldt to partier af kogt skiveskåret roastbeef, som er blevet solgt i hele landet.

Årsagen til, at de har været nødt til at tilbagekalde det er, at der er en risiko for uønsket vækst af mælkesyrebakterier. Dette kan resultere i, at det skiveskårede pålæg for både forringet lugt og smag. 

Det oplyser Fødevarestyrelsen. 

Desuden oplyser Fødevarestyrelsen også, at der er konstateret manglende saltning af produktet. Dette medfører, at det ifølge Fødevarestyrelsen har 'afvigende kvalitet og risiko for vækst af bakterier'. 

Det omtalte pålæg fra Skare Food A/S er blevet solgt i både supermarkeder og hos købmænd hele landet over. 

Har du købt det omtalte pålæg, råder Fødevarestyrelsen dig til enten at levere det tilbage til den butik, hvor du har købt det, eller at smide det ud. 

Herunder kan du se, hvilke produkter, der bliver trukket tilbage af Skare Food A/S. Det første produkt er: 

  • Gårdlykke roastbeef 

  • Nettoindhold: 70 g 

  • Pakkedato: 26.04.2021 

  • Sidste anvendelsesdato: 21.05.2021 

  • Er blevet solgt i Coops butikker hele landet over. Et omfatter SuperBrugsen, Kvickly DagligBrugsen, Fakta og Coop 365. 

Desuden bliver der også tilbagekaldt en anden variant af produktet, som er blevet solgt i andre supermarkeder og købmænd. Her drejer det sig om: 

  • Gestus roastbeef 

  • Nettoindhold: 70 g 

  • Pakkedato: 26.04.2021 

  • Sidste anvendelsesdato: 21.05.2021 

  • Er blevet solgt i Spar, Min Købmand, MenyLetkøb og ABC over hele landet.