Overvejer flere sikkerhedsforanstaltninger: Naturstyrelsen har sat afspærring op ved Møns Klint efter dødsfald

Mathias Madsen

89 uger siden

|

03/04/2023
Indland
Foto: Shutterstuck
Foto: Shutterstuck
Måske vil hegn og andre former for afspærring fremover være at finde ved Møns Klint.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Møns Klint er ét af Danmarks smukkeste steder og ét af vores lands mest besøgte turistattraktioner, men på det seneste har det også været lidt af en dødsfælde. 

D. 8. marts faldt en 22-årig mand således ifølge Avisen i døden fra den høje klint, og lørdag eftermiddag var den gal igen. 

Her faldt en 37-årig kvindelig turist ned fra klinten, og selvom hun i første omgang overlevede faldet og i kritisk tilstand blev fløjet til hospitalet, så afgik hun senere på tragisk vis ved døden. 

To mennesker har altså inden for relativ kort tid mistet livet ved det smukke naturområder, og Naturstyrelsen undersøger derfor nu, om der skal sættes mere afspærring og/eller bedre skiltning op ved Møns Klint. 

Det skriver TV2 Øst

Indtil der er truffet en beslutning, er området, hvor den 37-årige turist faldt ned, spærret midlertidigt af. 

"Vi har valgt at afspærre midlertidigt med noget afspærringsbånd i det konkrete område [...]," lyder det således fra Jane Skov Lind, der er skovrider i Naturstyrelsen Storstrøm. 

Hun kan desuden fortælle, at den midlertidige afspærring har været der siden søndag. 

Om den kommer til at blive permanent, kan hun dog ikke svare på. 

"Det er klart, at når der sker et så alvorligt uheld, har vi brug for at vurdere, om de sikkerhedsforanstaltninger, der er, om de er tilstrækkelige. Så det vil vi gøre nu," lyder det fra Skov Lind, som har forklaret, at nye sikkerhedsforanstaltninger måske bliver i form af skilte. 

Naturstyrelsen påpeger, at det heldigvis er uhyre sjældent, at folk mister livet ved klinten, og når de gør, er det ofte deres eget valg, at livet skal slutte på den måde. 

Intet tyder dog på, at den 37-årige kvinde, der døde i lørdags, sprang i døden med vilje. 

"Det er sort uheld," lyder konklusionen således fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, der giver regnen en del af skylden.