Overraskende: Så mange danskere ønsker at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol

Mathias Nielsen

139 uger siden

|

21/04/2022
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En stor del af danskerne ønsker at hæve aldersgrænsen for salg af alkohol.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da Regeringen midt marts præsenterede sit bud på en ny sundhedsreform, vakte to forslag stor røre i den offentlige debat. Det ene forslag handlede om, at børn født efter 2010 aldrig skal kunne købe tobaksprodukter uagtet at man er over 18, som er aldersgrænsen lige nu.

Men det var ikke kun rygning, som man ville skære ned på. Også alkohol kan stå over for en tur. Regeringen vil nemlig gerne have, at al salg af alkohol skal ske til personer over 18 år.

I dag må man som 16-årig købe alkohol med en procent på op til 16,5 %. Skal man have stærkere sager som vodka, rom og andet, skal man være 18 år.

Men Regeringen ønsker altså, at man skal være 18 år for at købe det hele. En ting er det politisk flertal i Folketinget, men hvad siger befolkningen egentlig til det?

I en ny undersøgelse foretaget af Voxmeter for Blå Kors Danmark, kan man få svar på netop dette spørgsmål.

63 procent af Socialdemokratiets vælgere bakker op om forslaget. Samme opbakning ses også hos blandt andet Dansk Folkeparti, SF, Venstre og Det Konservative Folkeparti, hvor henholdsvis 66 procent, 65 procent, 59 procent og 58 procent af vælgerne bakker op om forslaget.

Kun Liberal Alliances og Nye Borgerliges vælger mener, det er en dårlig idé. Alligevel bakker 28 procent  af Liberal Alliances vælgere op omkring, mens det for Nye Borgerliges vedkommende drejer sig om 42 procent.

Foto: Voxmeter

Hos Blå Kors Danmark, som driver en række bo- og behandlingstilbud til mennesker med alkoholmisbrug og støttetilbud til deres børn, er man ikke overraskende glad for at se en bred opbakning blandt danskerne.

"Vælgerne er ikke i tvivl, så vi håber, at partierne lytter til dem. Det vil være første skridt mod en sundere alkoholkultur. Vi ved, at tilgængelighed og forbrug hænger sammen, og forhåbentlig kan en højere aldersgrænse også mindske det drikkepres, som mange unge oplever, når de starter på en ungdomsuddannelse. At man ikke behøver at drikke, bare fordi man fylder 16 år," siger Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark. 

I den nye meningsmåling er der også opbakning fra de unge vælgere.

Blandt de 18-27-årige mener knap 55 procent, at det er en god idé at hæve aldersgrænsen til 18 år.