Det er snart et år siden, at hele verden for første gang hørte om covid-19. På den korte tid har vi lært meget om virussen, men der er fortsat meget at lære. Blandt andet viser nye studier, at der er en helt ny følgevirkning ved coronavirus, som kan påvirke mennesker, der har været smittet.
Det er det britiske medie The Guardian der beskriver, at folk der bliver smittet med coronavirus, kan få permanente skader på hørelsen. Helt konkret viser en studie nemlig en 45-årig mand patient, som blev indlagt på intensivafdelingen med covid-19.
Da han blev udskrevet fra hospitalet, fik han pludselig tinnitus i det venstre øre, og derefter mistede han en del af hørelsen. Heldigvis har en medicinsk behandling med steroider hjulpet manden med at genvinde noget at den tabte hørelse.
Det er set ved flere
Den 45-årige mand er ikke den første, der har oplevet problemer med hørelsen efter at være blevet smittet med covid-19. På Manchester Universitet har professor i audiologi, Kevin Munro undersøgt data, og her viste det sig, at 16 ud af 121 coronapatienter mistede hørelsen efter deres indlæggelse med covid-19.
Hvis man kommer hurtigt i behandling for sin nedsatte hørelse, vil det være muligt at genvinde noget af sin hørelse igen.
Eftersom studiet er et observationsstudie, er det ikke endeligt bekræftet, at den nedsatte hørelse stammer fra covid-19.