Officielt: Vil vinke farvel til politik

Nicolai H

4 uger siden

|

21/10/2024
Indland
Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix
En lang karriere i politik ser ud til at nå sin ende.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Meget tyder på at den politiske karriere er fortid.

Margrethe Vestager har efter et årti som EU-kommissær valgt at træde ud af både politik og rampelyset – for nu i hvert fald.

Det skriver B.T.

Med udgivelsen af bogen 'Vestagers verden' skrevet af historikeren Morten Møller, gør hun det klart, at det politiske kapitel i hendes liv er lukket foreløbigt.

"Jeg har ingen planer om at være på valg," fortæller Vestager, som gennem bogen reflekterer over sin tid som konkurrencekommissær, og hvad fremtiden måtte bringe uden for Bruxelles’ korridorer.

Men hvad venter så for den tidligere leder af De Radikale? Et nyt job i den private sektor bliver ikke lige til at hoppe over i.

Som afgående EU-kommissær er der nemlig strenge regler, der forhindrer hende i at tage højtstående poster i virksomheder eller organisationer umiddelbart efter hendes fratræden.

"Det er et godt system, som forhindrer os i at udnytte insiderviden for egen vindings skyld, men det sætter også grænser for mit arbejdsliv i de næste par år," forklarer hun.

Tilbage på skolebænken

Selvom der er en pause fra politik, betyder det ikke, at Vestager kommer til at ligge på den lade side.

Fra årsskiftet bliver hun bestyrelsesformand for Danmarks Tekniske Universitet (DTU) – en stilling, som blev offentliggjort tidligere i år.

Men Vestager har allerede andre akademiske horisonter i kikkerten. Ifølge 'Vestagers verden' har et udenlandsk universitet nemlig tilbudt hende en kombineret rolle, hvor hun skal forske, undervise – og måske endda selv sætte sig på skolebænken igen.