Nytårsaften er lige om hjørnet: Her er DMI’s overraskende prognose

Emil Martesen

104 uger siden

|

27/12/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI’s nytårs-prognose er netop landet, og den byder på en række overraskelser.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mens 2022 så småt lakker mod enden, så gør solen det samme. 

De kommende dage står fronterne i kø for at passere Danmark vestfra med blæst og regn eller stedvis måske lidt slud. 

Og når vejret kommer fra vest, så giver det typisk mildt vejr, og denne gang er ingen undtagelse med dagstemperaturer mellem 3 og 8 graders varme, mens der kun lokalt kan forekomme let nattefrost. 

Sådan lyder meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

For selvom onsdagen starter ud med skyer og regn de fleste steder, så ser det ud til at der kommer en smule opklaring med lidt sol. 

Det omskiftelige vejr bliver ikke en enlig svale, da danskerne godt kan begynde og vinke goddag til både sol og regn. 

Torsdagen starter nemlig med spredte byger med hagl, inden solen senere på dagen titter frem. Temperaturen ligger mellem 4 og 8 graders varme. 

Og fredag bliver ingen undtagelse. Først er der mulighed for lidt eller nogen sol, før enkelte byger overtager øjebliksbilledet. Vinden bliver jævn til hård fra vest og sydvest, inden den senere på eftermiddagen drejer omkring syd og bliver frisk vind til kuling. 

Men hen af lørdagen, nytårsaftensdag, venter en overraskende prognose fra DMI. 

For over den nordlige del af landet bliver der først på dagen mulighed for lidt eller nogen sol, før det senere bliver mest skyet og ud på dagen også med regn fra sydvest. Temperaturen vil snige sig op på hele 10 grader, inden det om natten bliver mest skyet med regn og temperaturer omkring 1 og 6 grader. Hele døgnet bliver der let til frisk vind fra vest og sydvest.