Danskerne kan meget vel forberede sig på et nyt system i fremtiden. Miljøminister Lea Wermelin fortæller nemlig, at det skal være nemt at sortere affald, og derfor kan det ende mede et nyt system, hvor affaldet skal deles op i ti forskellige typer.
Selvom det skal være lettere, så bliver det også en større opgave, da danskerne pludselig skal til at sortere mere.
“Det handler om, at hvis vi skal genanvende og genbruge mere, skal vi også sortere mere,” fortæller hun til Ritzau ifølge B.T og fortsætter.
“Det, ved jeg godt, er en stor opgave at bede om. Til gengæld skal vi så sikre, at det rent faktisk nytter noget at sortere det. At det er med til at gøre en grøn forskel. For så tror jeg, at rigtig mange danskere gerne vil være med,” lyder det fra Lea Wermelin.
Sortering i 10 forskellige beholdere
I øjeblikket afhænger affaldssortering af, hvilken kommune i landet man bor i. Gennemsnitligt sorterer danske borgere mellem tre og otte forskellige typer affald.
Det som Lea Wermelin ønsker er, at der kommer ti forskellige beholdere til sortering. De skal indeholde følgende.
Mad, papir, pap, metal, glas, plast og restaffald, men derudover også fødevarekartoner, tekstil og farligt affald.
På et pressemøde klokken 11.30 i dag fortalte Lea Wermelin og Dan Jørgensen, at sorteringen med de 10 forskellige beholdere kommer til at blive aktuelt.