Nye uhyggelige detaljer i Farhad-sagen er offentliggjort

Emil Martesen

57 uger siden

|

14/11/2023
Indland
Foto: Sydøstjyllands Politi
Foto: Sydøstjyllands Politi
Nye uhyggelige detaljer i Farhad-sagen har set dagens lys.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter DR-dokumentaren 'Forfulgt af politiet?' tog landet med storm, har sagen om Farhad været en af de mest omtalte i Danmark. I denne forbindelse er der både blevet stillet spørgsmålstegn ved politiets ageren, men også om familien skjuler noget.

Og det er ikke kun den almene dansker, der har været nysgerrig efter at vide mere om sagen. Det samme gælder potentielt for ansatte i politiet.

Helt anderledes forholdte det sig for to ansatte i Sydøstjyllands Politi, der i efteråret har været udsat for så alvorlig chikane, at politikredsen har betalt for genhusning af de pågældende medarbejdere og deres familier i en uge.

Det skriver TV 2.

Chikanen, der primært har fundet sted på sociale medier, har ikke kun ramt de ansatte, men også deres familiemedlemmer. En mindre gruppe medarbejdere er blevet særligt udsat, med deres identitet og familiemedlemmers identitet offentliggjort:

"En mindre gruppe medarbejdere ved Sydøstjyllands Politi vurderes svært udsat for chikane og trusler på sociale medier, hvor også deres identitet er blevet oplyst. Endvidere retter chikanen og truslerne sig mod nogle af deres familiemedlemmer, står der i svaret til Folketingets Retsudvalg".

Kritikken mod Sydøstjyllands Politi er dog langt fra stoppet. Politikredsen er nemlig blevet kritiseret for flere episoder, hvor betjente har optrådt voldsomt og voldeligt. 

Dette har resulteret i, at en særlig enhed i politikredsen er blevet nedlagt, hvilket igen har ført til intern kritik. Alle betjente i Vejle har udtrykt mistillid til politidirektør Jørgen Abrahamsen.

Mandag har der været et møde mellem de ansatte og ledelsen i Sydøstjyllands Politi, men Politiforbundets formand, Heino Kegel, og formanden for politibetjentene i Sydøstjyllands Politi, Niels Mørk, har ikke ønsket at sætte yderligere ord på mødet.