Ny udmelding fra DMI: 36 grader på vej

Henrik Rothenbücher

127 uger siden

|

20/07/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Prognosen for vejret stiger i forhold til først udmeldt fra DMI.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forleden forventede DMI, at der ville blive op mod 35 grader i løbet af i dag. De har dog ændret prognosen, så den nu i stedet lyder på 36 grader, og det betyder faktisk, at den danske varmerekord kan blive slået.

Ifølge DMI er varmerekorden på 36.4 grader, og den blev sat i Holstebro den 10. august 1974. Denne 47 år gamle rekord kan dog ende med at blive slået i dag, så lyder meldingen fra DMI.

Det meste af landet forventes at få mellem 28 og 33 graders varme, men tager man et smut til den sydvestlige del af landet, så er der altså en chance for, at det bliver over 36 grader varmt.

Varer kun en enkelt dag

Den voldsomme varme over Danmark varer dog ikke ved. Allerede i morgen torsdag ventes temperaturen at ligge på mellem 21 og 26 grader. I Vestjylland ventes der dog helt ned til 16 graders varme, så det er noget af en kontrast i forhold til den temperatur, vi får i dag.

Fredag ventes mellem 17 og 23 grader, inden lørdag byder på mellem 15 og 20 grader.

Søndag begynder temperaturen at stige lidt igen, da det vil blive op til 24 grader, inden det mandag kan ende med 28 graders varme.