Nu sker der noget: Regeringen vil gøre noget ved stigende elpriser

Henrik Rothenbücher

120 uger siden

|

25/08/2022
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Nu vil regeringen langt om længe gøre noget ved de voldsomme el-priser i Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Prisen på energi har været voldsomt stigende i løbet af år 2022. Det har ført til, at 400.000 husstande indtil videre har modtaget hjælp til at betale for varmen, og nu kommer der også en hjælpende hånd til de danskere, der synes at el-prisen efterhånden er for høj.

På Twitter skriver Skatteministeriet i dette øjeblik, at de vil afhjælpe de stigende elpriser ved at sænke elafgiften emd 650 millioner kroner i 2022 og 2023.

Hvis forslaget stemmes igennem vil det træde i kraft fra den 1. oktober.

Derudover så melder Skatteministeriet også ud, at man vil forsøge at hæve beskæftigelsesfradraget for 1.5 millioner danskere.

Hvilke danskere der er tale om, og hvor meget fradraget vil blive hævet, er der dog ikke meldt noget ud om.

Så meget vil det betyde

For den enkelte dansker er det ikke en store besparelse. I aften vil en kWh ligge på 8.43 kroner mellem klokken 19 og 20, og heraf består afgiften kun af 1.09 kroner. Hvis hele afgiften blev fjernet, vil prisen således være 7.36 kroner pr. kWh.

Dermed er det spændende at se, hvad det konkrete forslag lyder fra regeringen.