Nu lukker Fakta-butikker over hele landet

Julie Møller

164 uger siden

|

28/10/2021
Indland
Foto: Thomas Rousing/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Rousing/Ritzau Scanpix
Fakta-butikkerne bliver til nye butikker.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I løbet af november og december slår 22 nye Coop365-butikker dørene op forskellige steder i landet.

Det betyder, at hver fredag frem mod jul vil nye butikker i Coops discountkæde slår dørene op for kunder i byer som Horsens, Odense, Stege og Skive.

Det afslører Coop i en pressemeddelelse.

Langt de fleste af de nye butikker er tidligere Fakta-butikker, der konverteres til Coops nye discountkæde. 

”Vi har stille og roligt åbnet Coop365-butikker løbende siden sidste år, mens vi testede konceptet. Nu er vi snart klar til at markedsføre vores nye, grønne discountkæde. Derfor intensiverer vi de næste måneder arbejdet i Coop365 med en stor portion åbninger, der skal komme kunderne til gavn og gøre os skarpere på de sidste finjusteringer,” siger kædedirektør i Coop365 & Fakta, Thomas Nielsen.

Coop365 åbner 22 butikker inden årets udgang. Foto. Coop.

Coop365 har allerede åbnet 48 butikker rundt om i landet, og ved årets udgang vil kæden bestå af 70 butikker. Coop forventer at udvide Coop365 med endnu flere butikker i 2022 og 2023.

Coop365-butikkerne har udvidet sortimentet og har 600-700 flere forskellige varer på hylderne, end kunderne ellers har været vant til i discountregi, lyder det fra Coop.