Nikolaj Jacobsen afslører udskiftning hos håndboldherrerne: Han overtager for Aaron Mensing

Nicolai H

2 timer siden

|

10/03/2025
Indland
Foto: Dagens.dk
Landsholdstræneren har skulle jonglere med mange skader de seneste dage. Men meget tyder på, at truppen er ved at være klar.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når Danmark møder Frankrig i næste uges EHF EURO Cup-kampe, bliver det med en ny, ung profil på venstre back. Landstræner Nikolaj Jacobsen har været nødt til at lave ændringer i truppen efter en alvorlig skade, og løsningen er fundet i Aalborg Håndbold.

21-årige Marinus Munk får nemlig chancen for første gang på A-landsholdet.

Det sker, efter at en scanning bekræftede, at tyske MT Melsungen-spiller Aaron Mensing har revet sin akillessene over. Dermed måtte Jacobsen tænke hurtigt, og valget faldt på Aalborg-talentet, der har imponeret i både den hjemlige liga og Champions League.

Et nyt navn – men ikke for Jacobsen

Selvom Marinus Munk ikke før har været en del af A-landsholdet, er han langt fra et ubeskrevet blad for den danske landstræner.

"Marinus har været inde i en god udvikling og er et stort talent. Han er en, vi har holdt godt øje med, fordi han har nogle individuelle kvaliteter, vi tror han kan bidrage med på landsholdet. (…) Jeg havde allerede tænkt ham ind som en mulighed til landsholdssamlingen til maj, men i og med der er kommet nogle afbud denne gang, er det fint at prøve ham af allerede nu," siger Nikolaj Jacobsen i en pressemeddelelse fra DanskHåndbold.

Munk har tidligere optrådt 18 gange for de danske ungdomslandshold og bliver nu kastet ud i en af de største udfordringer i sin karriere, når han trækker den røde trøje over hovedet mod Frankrig.

Udskiftning på målmandsposten

Men det er ikke kun i markspillet, at der sker ændringer. FC Barcelona-keeper Emil Nielsen bliver nemlig også skiftet ud til kampene, da han døjer med lyskeproblemer. Landsholdet har derfor valgt at lade ham blive hjemme, så han kan fokusere på at blive klar til den afgørende del af klubsæsonen.

"Emil og jeg har i samråd med Barcelona besluttet, at det lige nu giver bedst mening, at han får en pause," forklarer Jacobsen.

I stedet bliver det rutinerede Jannick Green, der kommer ind og danner makkerpar med Kevin Møller. Green har tidligere afløst Møller under VM og får nu chancen for at vogte målet endnu en gang.

Kampene spilles i Lyon og Kolding

Danmark møder Frankrig på udebane i Lyon onsdag den 12. marts klokken 20.45, mens returopgøret bliver spillet i Sydbank Arena i Kolding lørdag den 15. marts klokken 16.00.

Med en trup med både rutine og friske ansigter er der lagt op til to spændende opgør mod de franske verdensstjerner.