Nationalbanken deler billede af kongen på ny 20’er - men der er anden detalje at lægge mærke til

Nicolai H

12 uger siden

|

24/09/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den nye 20-kronemønt kommer snart i cirkulation. Du kan se et billede af den i artiklen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tronskiftemønten er produceret som en 20-kronemønt, og den vil blive sendt i almindelig cirkulation via butikker og banker fra begyndelsen af november 2024. 

Der er i Danmark en lang tradition for at udsende erindringsmønter ved særlige begivenheder i kongehuset som fx runde fødselsdage. Sidste gang, der blev udstedt en tronskiftemønt, var i 1972, da H.M. Dronning Margrethe 2. overtog tronen efter Kong Frederik 9. 

Det skriver Danmarks Nationalbank i en pressemeddelelse.

Denne tronskiftemønt følger traditionerne fra tidligere tronskiftemønter. På tronskiftemøntens ene side er et portræt af H.M. Kong Frederik 10. i profil vendt mod højre. På tronskiftemøntens anden side er et portræt af H.M. Dronning Margrethe 2. i profil vendt mod højre. Portrætterne er udformet af billedhugger Eva Hjorth. Mønten er designet af Nationalbankens designchef, Jeanette Skov Jensen.

Der er produceret i alt 1 mio. tronskiftemønter. Størstedelen af mønterne sendes i cirkulation, men en del af mønterne gøres tilgængelige for borgere, der ønsker at få en ikke-cirkuleret udgave af mønten. Disse mønter kan købes via mønt- og frimærkeforhandleren nordfrim.dk fra 1. november 2024. Det vil være muligt at forudbestille mønten allerede fra i dag. 

Tronskiftemønten vil være i cirkulation parallelt med eksisterende mønter, som fortsat vil være gyldige.

Almindelige cirkulationsmønter med H.M. Kong Frederik 10. forventes at udkomme i løbet af 2. halvår 2025. Der vil komme mere information om dette på Nationalbankens hjemmeside i løbet af 2025. Disse mønter vil også blive sendt i cirkulation parallelt med eksisterende mønter. 

Du kan se tronskiftemønten og læse mere om den på nationalbanken.dk.

Foto: Danmarks Nationalbank