Nabo til den 32-årige sigtede i Emilie Meng-sagen taler ud: “Jeg er jo stadig rystet”

Nicolai Steinicke

67 uger siden

|

06/09/2023
Indland
Foto: Privat
Foto: Privat
Nu taler en meget chokeret nabo ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En nabo til den 32-årige mand, der er sigtet i flere skræmmende sager, har nu brudt tavsheden i programmet ‘Nogen ved noget om Emilie Meng – Special’.

Naboen fortæller, at hun var hjemme, da den 32-årige formentlig kidnappede den 13-årige pige.

Det skriver SE og HØR.

Naboen fortæller, at den 32-årige mand både var smilende og imødekommende, hvorfor hun fik sit livs chok, da sigtelsen om frihedsberøvelse og flere voldtægter så dagens lys.

En helt almindelig forårsdag var den 13-årige pige pludselig forsvundet, da hun var færdig med sin avisrute.

Efterfølgende blev hendes ting og cykel fundet i vejkanten, hvilket satte en større eftersøgning i gang.

27 timer efter blev pige fundet i live i den 32-årige mands hun i Korsør, og det var noget, der rystede naboen dybt:

“Jeg er jo stadig rystet, jeg kunne ikke rigtigt forstå det, det passede ikke ind at det var ham.”

I den forbindelse blev han som tidligere nævnt sigtet for frihedsberøvelse og flere voldtægter, som han erkendte sig delvist skyldig i. Det vides ikke, hvilke forhold han har erkendt, og hvilke han har nægtet.

Naboen havde det svært med, at hun havde siddet inde ved siden af, mens en mindreårig havde brug for hjælp:

“Jeg sidder jo bare ganske afslappet inde i min stue, mens en stakkels pige har brug for hjælp”, fortæller hun i dokumentaren, der har premiere på Kanal 5 og Discovery+ den 6. og 13. september.

Efter episoden med den 13-årige pige kom det frem, at den 32-årige mand blev sigtet i flere voldsomme sager, herunder mordet på Emilie Meng tilbage i 2016.

Han nægter sig skyldig i disse sigtelser.