Mor på 99 år gik bort – Resulterede i gevinst på næsten en million

Henrik Rothenbücher

293 uger siden

|

03/04/2019
Da en kvinde fra Varde mistede sin 99-årige mor, havde hun nok ikke forventet, at hun dagen efter skulle gå hen og blive rig. Det blev dog tilfældet med den "gave" som hendes mor efterlod hende.

Dagens topnyheder

Det er altid tragisk, når et familiemedlem går bort. Det var det bestemt også for denne anonyme vinder hos Danske Spil, da hun mistede sin 99-årige mor. Hun kunne gode glæde sig over, at hendes mor på en spirituel måde efterlod datteren en sidste gave, som bestod af en kontant præmie på næsten en million kroner.

En kvinde fra Varde mistede nemlig sin 99-årige mor, der havde været syg grundet et fald. Dagen efter at moren døde, endte kvinde med at vinde 972.000 kroner, som hun får udbetalt hver måned over de næste ni år.

Kvinden og moren spillede nemlig ofte Lotto sammen, hvor de havde spillet de samme 10 rækker siden 80’erne. Moren bliver beskrevet som en rigtig spillefugl, og det var lige præcis det, der var årsagen til, at kvinden dagen efter sin mors død, valgte at købe et skrabelod, som en lille symbolsk gestus.

Så blev hun næsten millionær

Skrabeloddet havde en gevinst på 75 kroner, og kvinden valgte derfor at gå ned og bytte det til et nyt skrabelod.

”Og så er det sådan, at min mor og jeg siden 1980’erne har spillet de samme 10 rækker i Lotto. Min mor var lidt af en spillefugl, og da hun så dør, køber jeg dagen efter et skrabelod. Jeg havde et andet med en gevinst på 75 kr., og jeg går så i supermarkedet og køber et nyt,” fortæller hun til Danske Spil.

Det brændte dog ikke i fingrene hos kvinden at få skrabet det nye skrabelod. Så det lå og ventede indtil næste dag, hvor hun så kunne se frem til den flotte gevinst, der i hendes øjne, må være en hilsen fra hende netop afdøde mor.

”Jeg smider det bare på bordet og skraber det så først næste dag, men da jeg ser, at der er gevinst på loddet, så er min første tanke, at det er en hilsen fra min mor. Jeg er sikker på, at det er en tak for alt det, jeg har gjort for hende,” fortæller den heldige vinder.

Vinderen fortæller også, at beløbet ikke kommer til at ændre det store på tilværelsen, men at der skal købes ny bil, og så skal der være plads til rejser og samvær med familien.

Tipsbladet

Hold dig opdateret med de største fodboldnyheder hver dag på Tipsbladet.