Mørk vinter i vente: Sådan vil strømafbrydelser ramme danskerne

Emil Martesen

108 uger siden

|

20/10/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den mørke vinter, som er i vente, kan få fatale konsekvenser for den almene dansker.

Dagens topnyheder

Det er ingens næse gået forbi, at energikrisen truer danskerne. 

Samtidig står julen snart for døren. 

Derfor kan strømafbrydelser gå hen og blive en realitet i forskellige dele af landet. Det vil vende op og ned på vores hverdag. 

Mange danskere vil blive taget med bukserne nede, hvis de danske myndigheder beslutter sig at gøre alvor af truslen om at slukke for strømmen i op til to timer ad gangen hen over den kolde vinter. 

Det er nemlig langt fra alle, som er klar over, hvor afhængige de er af deres strøm. 

Det skriver Fagbladet 3F.

Hvis vinteren byder på planlagte strømafbrydelser i op til to timer ad gangen vil det betyde følgende: 

  • Alt lys slukkes, både inde og ude 

  • Ovnen, komfuret, køleskabet, fryseren m.m. slukkes 

  • De elektroniske dørlåse stopper med at virke, og skal erstattes af en fysisk nøgle for at låse dørene op

  • Radiatorene mister varmen 

  • Fjernvarmeenheden står af, så varmen langsomt forsvinder 

  • Computere, TV, eksterne skærme m.m. stopper med at virke 

  • Internetforbindelsen ryger - det betyder også, at alt som er koblet på internettet sættes ud af funktion 

  • Mobiltelefonen kan ikke oplades, hvorfor der er begrænset brug 

Teleselskaberne vil dog sørge for, at der stadig kan gives mobildækning til de fleste kunder, men der vil være en række begrænsninger. 

Det risikerer at blive overbelastet, og derfor vil der kommer begrænsninger på hver enkelt kunde. 

Det skal sikre, at man altid kan ringe 112 og man ikke ender som Bornholm, der i februar var ramt af en seks timers lang strømafbrydelse, der til sidst forårsagede, at de mistede mobildækningen.