Midt i dansk ministerbesøg: Måtte evakueres i en kælder

Mathias Nielsen

140 uger siden

|

12/04/2022
Indland
Foto: Udenrigsministeriet
Foto: Udenrigsministeriet
Mødet blev pludselig afbrudt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Krigen i Ukraine har udviklet sig meget siden begyndelsen.

Flere politikere fra Vesten har været på besøg i det krigsramte land, hvor man blandt andet kan nævne Rasmus Jarlov og Marcus Knuth fra De Konservative. Begge har i øvrigt officerbaggrund i Forsvaret.

På højere niveau er udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) også afsted.

Han er lige nu i Lviv og har holdt møde med guvernøren for Lviv-regionen, Maksym Kozytskyi.

Mødet blev dog afbrudt af en luftalarm, og deltagerne måtte gå i kælderen i ti minutter, skriver ministeren på Twitter.

“Et kort indblik i den hverdag, som ukrainerne har måttet vænne sig til her i Lviv de sidste syv uger,” skriver han.

Ifølge Udenrigsministeriet besøger ministeren landet for at samle erfaringer, og se hvad ukrainerne har behov for, og hvordan Danmark kan hjælpe med de konkrete behov. 

Flemming Møller Mortensen er den første danske minister, der besøger Ukraine siden den  russisk invasion 24. februar.

Dog er det ikke utænkeligt, at andre ministre vil besøge Ukraine i den kommende tid.

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, har også været på besøg i Ukraine.

Lviv befinder sig i den vestlige del af Ukraine, og er en af de større byer i landet, som inden krigen talte 44 millioner indbyggere.