Der findes stort set ikke en vare, som ikke er steget i pris siden årsskiftet.
Danmark er ramt af den værste inflation nogensinde, og det er noget, som kan mærkes på den almene danskers pengepung.
Især prisstigningerne på brændstof og el har ramt hårdt, da de har været store, og da det er ting, som mange ikke kan undvære.
Derfor har rigtig mange borgere opfordret regeringen til at sænke afgifterne, og nu ser det ud til, at de har lyttet.
D. 1. juli sænkes afgifterne på din elregning nemlig med 17 øre pr Kwh, og nu har en politisk aftale ifølge TV2 sikret, at afgifterne midlertidigt bliver sænket endnu mere.
Fra og med d. 1. juli vil afgiften pr. Kwh koste 76,3 øre, men den nye aftale sikrer, at afgiften bliver endnu mindre fra og med d. 1. oktober og resten af både 2022 og 2023.
I de sidste tre måneder af 2022 kommer elafgiften således til at koste 72,3 øre pr. Kwh, og i 2023 falder den yderligere til 72 øre pr Kwh.
Den nye afgiftsnedsættelse vil sammenlagt spare danskerne for 475 millioner kroner, hvilket svarer til en besparelse på lidt mere end 86 kroner pr. dansker eller 5 kroner og 75 øre om måneden.
Afgiftsnedsættelsen er dog kun midlertidig, og planen er derfor, at afgiften igen bliver sat op til 76,3 øre i 2024.