Mette Frederiksen tager til Kyiv i dag

Mathias Madsen

139 uger siden

|

21/04/2022
Indland
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Danmarks statsminister skal i dag til Ukraines hovedstad.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Flere vestlige statsoverhoveder har den seneste tid befundet sig i Ukraine og mødtes med landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, og nu er det Mette Frederiksens tur. 

Den danske statsminister ankommer ifølge TV2 i dag til Kyiv, hvor hun skal tale med Zelenskyj.

Hun skal dog ikke afsted alene, da hun rejser sammen med Spaniens premiereminister, Pedro Sanches. 

På mødet med Zelenskyj skal Mette Frederiksen primært diskutere den danske støtte til Ukraine og anklagerne mod Rusland om krigsforbrydelser. 

Disse krigsforbrydelser skal retsforfølges, hvis det står til Danmarks statsminister. 

"Jeg beundrer præsident Zelenskij og det ukrainske folk for deres mod, og hvordan de fortsætter med at forsvare deres land i den uprovokerede og ulovlige krig af Putin. Jeg ser frem til mødet med Zelenskij, hvor mit budskab vil være, at Danmark fortsætter med at hjælpe Ukraine," har hun udtalt.

Mette Frederiksen er den første skandinaviske regeringsleder, som tager til det krigshærgede land for at tale med Zelenskyj ansigt til ansigt.