Mette Frederiksen-sag er afsluttet i Højesteret: Dømt til fængsel

Nicolai H

2 dage siden

|

03/01/2025
Indland
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
Nu er dommen faldet i retten.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En mannequindukke, et skilt og en lygtepæl blev i januar 2021 centrum for en sag, der nu har fået sit punktum i Højesteret.

Tre mænd er blevet idømt 40 dages fængsel for at have fremsat dødstrusler mod statsminister Mette Frederiksen under en coronademonstration på Frederiksberg.

Det skriver flere medier, heriblandt Ekstra Bladet.

Ved demonstrationen medbragte de tre mænd en dukke, der tydeligt skulle forestille statsministeren. Dukken blev prydet med et skilt, hvor ordene “Hun må og skal aflives” stod skrevet med store bogstaver.

På spektakulær vis blev dukken først hængt op i en lygtepæl og senere sat i flammer – alt imens kameraer rullede og fangede øjeblikket til landsdækkende tv.

Fordømmelsen fra politikere kom hurtigt, men på selve dagen skete der ikke meget fra ordensmagtens side. To dage senere tog sagen dog en dramatisk drejning, da de tre mænd blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør.

Fra frifindelse til fængsel

Retten på Frederiksberg frikendte oprindeligt mændene, men anklagemyndigheden gav ikke op. Østre Landsret mente, at handlingerne overskred ytringsfrihedens grænser og idømte de tre mænd 40 dages fængsel.

Højesteret har nu stadfæstet denne afgørelse.

Ifølge dommen var kombinationen af teksten, dukken og de samlede omstændigheder ikke til at tage fejl af – det var en trussel på livet mod statsministeren. Samtidig slog dommerne fast, at dommen ikke begrænser retten til at kritisere regeringens politik, men at der er grænser for, hvordan det kan ske.

De tre mænd – en stilladsarbejder og to tatovører – har allerede afsonet straffen via varetægtsfængsling i 2021.