McDonalds overrasker: Nu kan du få en burger med alkohol

Henrik Rothenbücher

152 uger siden

|

18/01/2022
Indland
Privat
Privat
“Jeg er ret sikker på, at vi ikke selv var kommet på ideen,” lyder det fra burgerkæden, der har fået gourmetkok Jonathan Berntsen til at hjælpe med at udvikle en burger til menukortet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vin i en burger.

Det kan lyder spøjst, men nu prøver man det af hos McDonald’s.

Det er gourmetkokken Jonathan Berntsen, der har udviklet en ny burger til menukortet, og han har fundet inspiration i en fransk simreret.

Det skriver McDonald’s i en pressemeddelelse.

Burgeren består af en briochebolle, oksekødsbøf, bløde løg, forårsløg og friske skiver tomat. Derudover har Jonathan Berntsen brugt meget tid på at udvikle en fyldig rødvinssauce og kartoffelmayo, der skal gøre den nye Beef Burgundy helt unik.

“Jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville inkorporere vin i min McDonald’s burger. På min restaurant går jeg lige så meget op i at finde den rigtige vin som i maden, når jeg sammensætter min menu. Jeg har en stor svaghed for de dybe smage, som man kan få frem i en klassisk simreret. Og så passer den lige til den danske vinter”, siger Jonathan Berntsen, der med sit bud på Beef Burgundy er vendt tilbage sine franske rødder, hvor han tog størstedelen af sin kokkeuddannelse.

”Det har været fantastisk sjovt at være med i køkkenet for at udvikle denne burger. Jeg kan godt lide at have en legende tilgang til maden. Jeg synes selv, at vi har ramt den helt rigtige simrerets-smag i denne burger, og jeg er meget spændt på, hvordan danskerne tager imod den”, siger Jonathan Berntsen.

Foto: McDonalds

Spændt er også den kommercielle direktør hos McDonald’s, Marie Hürdum.

”Hele ideen med at samarbejde med nogle af vores dygtigste kokke er, at vi gerne vil udfordres. Jeg er ret sikker på, at vi ikke selv var kommet på ideen med at lave en klassisk, fransk simreret om til en burger. Men det gjorde Jonathan heldigvis, og jeg synes det er fedt, at vi på denne måde kan rykke ved burgeren som koncept og tilbyde vores gæste nye smagsoplevelser. For det er jo lige netop smagen der er i fokus – også i Beef Burgundy, som jeg synes, er en fantastisk innovativ burger”, siger Marie Hürdum.

Den nye burger er på menuen fra i dag.