Mathias Gidsel afslører: Særligt ét problem mangler at blive løst

Kamille Isaksen

3 timer siden

|

10/01/2025
Indland
Foto: Dejan Obretkovic
Mathias Gidsel afslører, at der har været nogle bump på vejen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

VM i håndbold nærmer sig med hastige skridt, og det danske landshold har netop bevist, at de er i topform og klar til at kæmpe om endnu en guldmedalje.

De fleste ved, at stabilitet på hjemmefronten er afgørende for at kunne præstere på højt niveau – hvad enten det gælder på arbejdspladsen eller på håndboldbanen.

Det er noget, som den danske håndboldstjerne Mathias Gidsel kan nikke genkendende til.

Mathias Gidsel har siden 2022 boet i Berlin, hvor han spiller for topklubben Füchse Berlin.

Her har han ikke alene opbygget sig en stærk position på holdet, men også etableret et trygt hjem sammen med sin kæreste Katrine og deres hund Hermann.

Sådan skriver SE og HØR.

"Jeg er et endnu bedre sted nu og er endnu gladere for det hele nu. Det går godt med lejligheden, og så er det bare en enormt fed udfordring at være hernede," fortæller Mathias Gidsel.

Mødt af flere bump undervejs

Parret har nu fundet sig godt til rette i den tyske hovedstad, men vejen dertil har ikke været uden bump.

Købet af deres lejlighed bød på en række uforudsete udfordringer, blandt andet relateret til bygningsproblemer fra DDR-tiden og komplekse regler, som krævede juridisk rådgivning.

Nu er det dog meste kommet på plads. De mange ekstraregninger er betalt, og parret kan endelig nyde deres hjem.

Mathias Gidsel kan dog afsløre, at der er ét lille problem, der mangler at blive løst.

"Vores største problem lige nu er, om vi skal have gulvtæppe under sofaen eller ej, så vi har forhåbentlig fået klaret alle de store problemer," siger Mathias Gidsel.