Matas udsender vigtig besked til kunderne: Spær straks dit kort, hvis dette sker

Kamille Isaksen

16 timer siden

|

03/12/2024
Indland
Foto: ricochet64 / Shutterstock.com
Hvis uheldet er ude, skal du kontakte din bank med det samme.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Black Week er over os, og det betyder også, at nærmest alle danskere er i gang med at lede efter de bedste tilbud på nettet.

Selvom det er tiden for gode tilbud, så skal man huske sin gode fornuft, da visse tilbud også kan være for gode til at være sande.

Desværre er det blevet sådan, at de danske borgere skal være på vagt, når de bevæger sig rundt på nettet.

Svindlere finder konstant på nye svindelnumre, som har til formål at skaffe følsomme oplysninger fra uskyldige borgere.

Selvom der ofte bliver advaret imod diverse svindelnumre, hænder det alligevel, at nogen ryger i fælden.

Derfor gælder det også om at spidse ører, når der udsendes en advarsel via 'Mit digitale selvforsvar' - og det er netop sket fra Matas.

Der er en falsk tilfredshedsundersøgelse i omløb, som Matas ikke er afsender af. Den bliver tilsendt pr. mail, hvor Matas Lager ligner at være afsender.

Det er vigtigt at du ikke åbner linket og udfylder dine bankoplysninger. Hvis du er kommet til at udfylde dine bankoplysninger, så skal du kontakte din bank og få spærret dit kort.

Selvom, at Matas ikke har givet yderligere oplysninger, er det ikke første gang at det sker.

En tidligere advarsel på 'Mit digitale selvforsvar' forklarede kunderne, hvordan mailen så ud.

Mailen starter med at ønske modtageren tillykke med, at vedkommende er blevet udvalgt til at deltage i en kundetilfredshedsundersøgelse.

Som tak for deltagelsen loves en gratis parfume.

Når man klikker på linket, bliver man ledt videre til en hjemmeside, der ligner Matas' officielle side.

Her tilbydes parfumer til en værdi af mellem 500 og 1500 kroner, men for at få dem tilsendt, skal man indtaste sine kortoplysninger og betale 28 kroner for levering.

Det skal man dog holde sig langt fra - for det er svindel.

Matas opfordrer til, at man ikke klikker på linket eller giver sine oplysninger. Hvis man allerede har gjort det, råder Matas til, at man hurtigst muligt kontakter sin bank for at få spærret sit kort.

Herunder kan du se, hvordan den falske undersøgelse ser ud.

Foto: Mit digitale selvforsvar