Mange danskere ved det ikke: Sådan sparer du mange penge på benzin

Emil Martesen

69 uger siden

|

24/07/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er mange penge at spare for danskerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ingens næse gået forbi, at krisen raser, og danskerne unægteligt kæmper med at få enderne til at hænge sammen. 

Og en stigende oliepris betyder, at danskerne skal betale mere, når de tanker brændstof på bilen. 

Men ved at ændre nogle helt simple kørevaner, kan du faktisk vinke farvel til dyre benzinregninger og spare hundredvis af kroner, samtidig med du passer bedre på miljøet. 

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse

1. Sæt farten ned

Her er der altså virkelig mange penge at spare. På Teknologisk Institut har man sat sig for at teste, hvor meget der kan spares. Hvis du på motorvejen sænker hastigheden fra 130 kilometer i timen til 110 kilometer i timen, kan en gennemsnitlig dansk bil spare 17-18% brændstof. 

En tilsvarende engelsk undersøgelse viser, at en gennemsnitlig bil forbruger 38% mere brændstof, når farten stiger fra 80 kilometer i timen til 110 kilometer i timen. Så det giver god mening at tage landevejen frem for motorvejen, hvis du gerne vil spare penge. 

Hvis du ikke er overbevist endnu, så får du lige et argument mere. Den ovennævnte, engelske undersøgelse viser også en sammenligning mellem to bilister. Samme bil, samme strækning, samme tidsrum på én time. Den ene bilist kører 110 kilometer i timen, den anden kører 145 kilometer i timen. Sidstnævnte bilist kom godt nok 35 kilometer længere end den første, men udgiften for turen var 82,50 kroner højere. 

2. Undgå kraftig acceleration

Kraftig accelleration koster meget brændstof. Start derfor stille og roligt, når du sætter i gang. Få i stedet bilen op på den tilladte hastighed med halv gas, og hold bagefter en stabil hastighed i det rigtige gear. Du kan eventuelt bruge fartpilot undervejs og rulle frem mod rødt lys i stedet for at trykke på bremsen. 

Når du så oplever, at der holder en bilist ved siden af dig i krydset for rødt, som gasser lidt op, kigger provokerende over på dig og ”spiller op til dans”, så smiler du bare overbærende tilbage og holder et bundt 100-kronesedler op. Hvem har overskud nu?

3. Tjek dine dæk

Det betyder rigtigt meget, at dine dæk er gode

og har det rigtige dæktryk. Er der luft nok i dækkene? Eller måske for meget? Begge dele har betydning for din sikkerhed og dit brændstofforbrug. 

Et for lavt dæktryk giver større rullemodstand, hvilket betyder, at din bil skal bruge mere brændstof for at få hjulene til at rotere. Det betyder ikke, at du bare skal fylde luft i, så dækkene er ved at sprænges. Det reducerer nemlig vejgrebet, så det kommer til at gå ud over din bremselængde og sikkerhed. 

Du kan se det anbefalede dæktryk i instruktionsbogen og på indersiden af dit tankdæksel. Sørg også for at få fjernet skidt på bremseklodserne og få udskiftet luftfilter samt olie.

4. Fjern overflødig og unødig vægt

Ryd op i din bil. Jo mere overflødig vægt du har med i bilen, jo tungere læs skal motoren drive frem, og dermed øges brændstofforbruget. Selv en ekstra vægt på 20-30 kg kan mærkes i bilen. Lad derfor værktøjskassen, den tunge hammer og eventuelt også svigermor blive derhjemme. 

Derudover er det en god idé at tage tagbøjler- og -boks af, hvis du ikke bruger dem til daglig. 

De er også med til at skabe øget vindmodstand, hvilket igen påvirker brændstofforbruget negativt.

5. Spar på luksus’en

Jo mere du kan spare på de elektriske installationer, jo bedre. Sluk for aircondition, udluftning eller varme i sæderne, el-bagruden, og lignende – det koster nemlig også brændstof. Det kan godt være, det bliver lidt varmt om sommeren, men du kører jo alligevel på landevejen. Så med den lavere fart er det lettere at have vinduet nedrullet. På den måde kan du nu pludselig også dufte den danske sommer og vinke til dine medtrafikanter. 

Har du en nyere bil, så har du med stor sandsynlighed mulighed for at se, hvordan du kan køre mere økonomisk. Nogle køretøjer har også øko-programmer, der er med til at sænke bilens forbrug.