Manden sagde det var spild af penge: Nu er dansk ægtepar over 300.000 kroner rigere

Kamille Isaksen

46 uger siden

|

01/02/2024
Indland
Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil
Nu er manden nok glad for, at konen trofast har spillet med i Klasselotteriet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nogle dage er bedre at modtage e-mails på end andre. En kvinde fra Djursland kom på lidt af en rutsjebanetur de fem dage midt på måneden, hvor Klasselotteriet sender besked til de 40.000 vindere af små og – ikke mindst - store præmier.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Midt i mængden af reklamer og uønskede spam-mails er det rart at tænke på, at man også stadig modtager positive mails af den slags, som man rigtigt gerne vil læse. Som for eksempel de vinder-mails, som Klasselotteriet sender ud fem dage i træk midt på måneden.

”Jeg glæder mig altid til den 15. i måneden. Så venter jeg spændt til mellem klokken ni og halv ti, hvor jeg ser, om der skulle tikke nogle mails ind til mig,” fortæller en kvinde fra Djursland, der i en årrække har spillet fast med i Klasselotteriet.

I sidste måned måtte hun i første omgang vente forgæves. Hverken den 15. eller 16., fik hun de ventede mails fra Klasselotteriet.

Men det fik hun til gengæld både den 17., 18. og 19.

”Den 17. tikkede tre mails ind til mig. De var på 285 kroner stykket. Så kom vi til den 18. og der vandt jeg 1.560 kroner. Den 19. kiggede jeg i min indbakke, men der var ingen nye mails…” siger kvinden og holder en lille kunstpause, som en tryllekunstner før sit glansnummer:

”Pokkers også! tænkte jeg og scrollede op igen, og så var indbakken lige blevet opdateret og jeg kunne læse teksten: ”Tillykke, du har vundet 318.780 kroner” og så stod min verden ikke længere!” fortæller kvinden med en glad og smittende latter.

Kvinden har spillet med siden oktober 2018, selv om hendes mand dengang sagde til hende, at det var penge ud ad vinduet. Det siger han nok ikke mere.

”Han sagde, det var spild af penge at begynde på sådan noget, men jeg synes, at der skal være lidt kolorit på livet. Og jeg synes faktisk, at bare de der smågevinster, det er kolorit på livet. Og så 318.780 kroner! DET er kolorit på tilværelsen,” siger kvinden og griner igen.

De mange penge er god timing lige op til den søde juletid.

”Min mand sagde, at vi aldrig ville vinde noget, men nu kan jeg sige: Der kan du bare se! Og så endda lige op til jul! Der bliver nok lidt ekstra store julegaver i år,” fortæller kvinden og tilføjer, at hun også allerede har planer for resten af gevinsten.

”Vi kan godt lide at rejse, så det kommer vi til i det nye år. Jeg tror også, at vi skal afdrage godt på gælden, og så kan jeg godt lidt at gå med både livrem og seler, så der kommer nok også til at skulle stå lidt i banken,” siger hun.

Om Klasselotteriet

Klasselotteriet har leveret vinderglæde siden 1753 - det er der ikke mange, der kan prale af. Dermed har lotteriet i flere hundrede år skabt vinderglæde for millioner af danskere og er stadig en af danskernes foretrukne kilder til drømme, underholdning og gevinster, der kan forsøde tilværelsen.

Hver måned findes der således 40.000 vindere, der får del i gevinstpuljen på 52 mio. kr. Man kan blande sine lodder selv eller vælge en pakke med 4 lodder og få 88% i årlig vinderchance.