Måtte forklare "sølle udseende" mand, at han ikke kan bo på et offentligt handicaptoilet

Mathias Madsen

132 uger siden

|

07/06/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I løbet af Pinsen rykkede politiet ud til et handicaptoilet i Slagelse, hvor de fandt en mand i en bizar situation.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rastepladstoiletter er noget, som de fleste mennesker så vidt muligt forsøger at undgå. 

Toiletter på rastepladser ved motorveje er ofte uhumske og ildelugtende, men det stoppede tilsyneladende ikke en "udenlandsk mand," som havde bosat sig på et handicaptoilet på en rasteplads på Vestmotorvejen ved Slagelse.

Det kan man læse i politiets døgnrapport, hvor det er forklaret, at politiet i løbet af Pinsen har fået "en anmeldelse om, at der befandt sig en mand, som havde taget ophold på et handicaptoilet ved en rasteplads [...]."

En patrulje rykkede derfor ud, og rigtig nok fandt de en "sølle udseende udenlandsk mand, der kun var iført snavsede og iturevne pjalter," som tilsyneladende boede på toilettet på rastepladsen.

Manden nægtede at modtage den helt store hjælp fra betjentene, som dog lokkede ham til at tage noget andet tøj på, som de skaffede fra en nærliggende genbrugsbutik. 

Samtidig forklarede de ham, "at han ikke kunne bo på toilettet, og at der findes andre muligheder for at få tag over hovedet."

Ifølge døgnrapporten virkede manden "glad for hjælpen."

Hvor længe manden havde boet på toilettet, melder historien ikke noget om.