Må man holde jul i en anden kommune?

Henrik Rothenbücher

210 uger siden

|

07/12/2020
Indland
Foto: Johner Images/Johner/Ritzau Scanpix
Foto: Johner Images/Johner/Ritzau Scanpix
Må man holde jul i en anden kommune? Sådan lyder spørgsmålet for mange danskere efter dagens pressemøde med statsminister Mette Frederiksen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter dagens pressemøde med statsminister Mette Frederiksen, er der mange danskere der sidder tilbage med mange spørgsmål. Må man holde jul i en anden kommune, og må man overhovedet krydser kommunegrænserne, så man enten kan tage på job eller besøge nogle, der bor i en af de kommuner der er berørt af nedlukning.

Det helt hurtige og korte svar er, Ja, du må godt holde jul i en anden kommune, og du må gerne krydse kommunegrænsen.

Disse ting skal du være opmærksom på

Mens det er fuldt ud lovligt at krydse kommunegrænsen og dermed tage på arbejde, besøge venner og holde jul i en anden kommune, så opfordres du til at være varsom. Der er nemlig ikke nogen grund til at besøge en af de nedlukkede kommuner medmindre det er strengt nødvendigt.

Der er ligeledes klare opfordringer til danskerne, der bor i de kommuner, hvor det meste nu lukkes ned. Det kan nemlig være fristende at tage et smut til nabokommunen for at gå i fitnesscenter eller i biografen, men det bør du altså holde dig for god til.

Må man gå i kirken til jul?

Du kan højst sandsynligt godt gå i kirken til jul. Uanset om du bor i en af de 38 kommuner der er ramt af nedlukninger eller du bor et andet sted i Danmark.

Myndighederne oplyser nemlig, at folkekirken og andre trossamfund har fortsat mulighed for at afholde gudstjenester med mere. Det er dog restriktioner i diverse kirker, og derfor vil en julegudstjeneste alt andet lige blive anderledes end man er vant til det.