Lille dreng død i tragisk kælkeulykke

Henrik Rothenbücher

104 uger siden

|

24/11/2022
Indland
Foto: Rigspolitiet
Foto: Rigspolitiet
En blot 9-årig dreng er omkommet i en forfærdelig kælkeulykke.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Grønlands Politi har netop udsendt en pressemeddelelse med en tragisk nyhed.

En 9-årig dreng er omkommet efter en kælkeulykke.

Politiet fortæller, at den 9-årige dreng var ude at kælke med flere venner, da kælken i høj fart ramte en lygtepæl. 

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.ag.

"Nogle drenge havde kælket og havde ved et uheld ramt en lygtepæl. Der blev straks sendt en ambulance og politi til stedet," fortæller politiet i en pressemeddelelse, der fortsætter:

"Ved uheldet blev en 9-årig dreng så tilskadekommen at han trods livredende 1. hjælp på stedet efterfølgende er afgået ved døden på hospitalet." lyder det i meddelelsen.

Ulykken fandt sted klokken 13.30 i dag, og forældrene blev omgående underrettet. Ulykken skete tæt på en byggeplads ved Pisiffik.