Lene Beier hårdt ramt af sygdom

Henrik Rothenbücher

152 uger siden

|

25/01/2022
Lene Beier er blevet hårdt ramt af coronavirussen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

“Det føles jo som en kombination af en elefant på brystkassen, et savværk i halsen og en hammer i hovedet.”

Sådan skriver TV 2-værten Lene Beier i sit seneste opslag på Instagram.Hun er blevet smittet med corona, og hendes beskrivelse af symptomerne kan mange af følgerne nikke genkendende til.

“Yes vi havde det på samme måde. Rigtig god bedring.”

“Synes det har været et langt kedeligt bekendtskab med corona siden i sidste uge. Føles lidt som bihule-, lungebetændelse også toppet med influenza.”

“Ja, lige præcis den samme følelse her.”

Sådan lyder et par kommentarer til Lene Beiers status på coronasmitten, som hun kalder “et træls bekendtskab”.

Kortere selvisolation

I går meldte Sundhedsstyrelsen ud, at Lene Beier og andre smittede kan se frem til en kortere selvisolation.

“Der skal være en balance mellem den situation vi står i, og de anbefalinger vi har. Den senere tids markante stigning i antallet af smittede har haft store konsekvenser for samfundet. Virkelig mange mennesker har måttet selvisolere sig, og mange arbejdspladser har haft meget svært ved at fungere. Samtidig vurderer vi, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at lempe på vores anbefalinger, fordi vi har så høj immunitet i befolkningen, og fordi vi har beskyttet dem, der er i øget risiko for at blive alvorligt syge,” lyder det fra vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, i en pressemeddelelse. 

Fremover kan man afslutte sin selvisolation, når man ikke længere har symptomer, skriver Sundhedsstyrelsen.

Har du en positiv test, men ingen symptomer eller lette symptomer, er din selvisolation nedsat til fire døgn.