LEGO med stor nyhed: Ikke set før

Mathias Madsen

17 uger siden

|

20/08/2024
Koncernen bag LEGO har tirsdag delt spændende nyt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

LEGO er én af de største og mest kendte virksomheder i Danmark, og de fleste i verden har hørt om virksomheden, der producerer de små farverige klodser.

LEGO-butikkerne ligger mere end 100 forskellige steder i Nordamerika og Europa, klodserne produceres forskellige steder i Nordamerika, Asien og Europa, og den enorme virksomheder har kontorer i flere store byer spredt over hele verden.

Koncernen har mere end 28.000 ansatte fordelt ud over mere end 40 lande, og en stor del af disse ansatte arbejder i Danmark på LEGOs hovedkontor i Billund, hvor hele legetøjseventyret startede.

Ca. 5.900 af LEGOs 6.200 danske ansatte arbejder nemlig i den sydjyske by Billund, men nu skal medarbejderne spredes mere ud.

Det har LEGO selv afsløret i en pressemeddelelse.

Store udvidelser

Ifølge LEGO er planen, at et nyt stort såkaldt "hub" skal åbnes i København i 2027.

Byggeriet, som bliver en del af den nye københavnske bydel Postbyen, er allerede i gang, og planen er, at kontorkomplekset skal fylde ca. 30.000 kvadratmeter fordelt ud over ni etager og have plads til ca. 1.500 ansatte, som altså skal arbejde i København og ikke i Billund.

Årsagen til, at man har valgt at flytte arbejdspladser til hovedstaden, er, at man håber på at tiltrække flere "talenter," lyder det fra Niels Christiansen, som er administrerende direktør for LEGO Koncernen.

Han har blandt andet udtalt: "Med en central beliggenhed i Hoveds- og Øresundsregionen vil den nye hub gøre os i stand til at tiltrække talenter i verdensklasse til to fantastiske lokationer i Danmark."

Her taler han selvfølgelig også om Billund, som bestemt heller ikke er glemt i LEGOs udvidelsesplaner.

Man er nemlig også i gang med at udvide hovedkontoret, og det indebærer to nye bygninger, som skal opføres i nærheden af de allerede eksisterende kontorkomplekser i Billund.

Det nye kontorkompleks i København får navnet "The Stamp" [red. "Frimærket"], og bæredygtighed vil spille en vigtig rolle. Man satser for eksempel på, at byggeriet kan opnå såkaldt "Gold" certifikation under DGNB-bæredygtigshedsstandarden for byggeri.