Legendarisk dansk sanger må aflyse koncerter og festival på grund af hårdt kræftforløb

Mathias Madsen

135 uger siden

|

22/04/2022
Indland
Kent Rasmussen/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Kent Rasmussen/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Lars Lilholts band har delt en nedslående nyhed.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis man havde glædet sig til at opleve Lars Lilholt denne sommer, så skal man nok lige læse med her. 

Den folkekære musiker har nemlig haft en hård kamp mod kræft i tarmen og er derfor ifølge Vejle Amts Folkeblad nødsaget til at aflyse adskillige koncerter og én festivalsoptræden.

Følgende blev meldt ud af hans band i en pressemeddelelse, som blandt andet er blevet delt på Facebook:

"Musikeren Lars Lilholt blev i februar opereret for tarmkræft på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Operationen gik godt, og Lars Lilholt er nu heldigvis erklæret kræftfri. Desværre opstod der senere i forløbet helt uventet nogle komplikationer, så han efterfølgende måtte opereres for tarmslyng og bughindebetændelse."

Grunden nævnte komplikationer var Lilholt indlagt på Skejby i syv uger, og han er derfor ikke frisk til at spille til en stor del af sommerens ellers planlagte koncerter, da lægerne først har givet ham grønt lys til at spille igen fra d. 1. juni. 

Det betyder, at alle hans planlagte koncerter i april og maj er aflyst, hvilket inkluderer hans optræden til Jelling Musikfestival, hvor han ellers har deltaget hele 26 gange siden 1989. 

Næste gang den folkekære sanger skal optræde bliver altså først d. 3. juni i Tivoli Friheden i Aarhus og herefter er planen, at han skal spille yderligere 25 koncerter i løbet af sommeren. 

"Lars Lilholt fortæller selv, at han glæder sig fantastisk til at komme i gang igen. Han er naturligvis meget ked af at miste bl.a. Jelling Musikfestival," står der desuden i pressemeddelelsen. 

Festivalen har ikke meldt ud, om der kommer en anden kunstner som erstatning.