Landmand søger kærlighed-par løfter sløret: Nu er tiden kommet

Julie Møller

204 uger siden

|

20/01/2021
Indland
Stine Marthine Pedersen og Niels Pors på den røde løber til  Knæk Cancer 2020. Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix
Stine Marthine Pedersen og Niels Pors på den røde løber til Knæk Cancer 2020. Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix
Nu er tiden inde, afslører parret.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Stine og Niels mødte hinanden i TV 2-programmet Landmand søger kærlighed, og da den sidste optagelse var i hus, valgte parret at flytte sammen.

I efteråret flyttede Niels ind til Stine i Aars. Han skulle starte på rørlæggeruddannelsen i Aalborg, derfor gav det god mening for parret, at han flyttede ind hos Stine.

Her ses Stine Marthine Pedersen og Niels Pors på den røde løber til  Knæk Cancer 2020. Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix

Men nu er tiden kommet til at starte endnu et kapitel sammen. Stine fortalte i december til HER&NU, at Niels’ forældre har et landbrug i Brørup, som Niels ønsker at være en del af - derfor rykker parret nu teltpælene op. Det bliver også startskuddet til et helt nyt kapitel for Stine, der nemlig nu skal starte på sin drømmeuddannelse: læreruddannelsen.

I gang med at pakke flyttekasser

På sin Instagram-profil deler Stine nu et billede af en fyldt flyttekasse og lidt tanker om den forestående flytning.

“Jeg er så småt begyndt at pakke kasser. Inden ugen er omme, er min lille lejlighed der har været min base i små tre år tom, og det er en ret underlig følelse. Men hvordan har jeg det egentlig med at flytte til den anden ende af landet, når alt hvad jeg kender er lige her,” spørger hun indledende sig selv i opslaget.

Hun uddyber, at har det fint med flytningen. Hun kan godt se fordele ved at skulle prøve noget nyt, men samtidig er hun nervøs. 

“Det er et helt nyt område og jeg kan ikke bare sætte mig i bilen og være hjemme ved min far i løbet af 3 minutter. Jeg er selvfølgelig også bekymret for, om jeg mon kan få opfyldt mine sociale behov som hjemmestuderende - eller om jeg mon bliver ensom,” skriver hun. 

Trods bekymringer er hun ikke et sekund i tvivl om, at hun er havnet sammen med den rette mand.

“Selvom jeg tænker over alle de her ting, er mavefornemmelsen stadig helt rigtig i forhold til Niels og jeg. Og jeg tror faktisk, at når først vi er flyttet ind i det lille hus, vi selv har fået lov at sætte vores præg på, så er der, inden vi får set os om, gået 10 år. Jeg kan ikke forestille mig andet end Niels og jeg bliver ved med, at gøre hinanden mindst lige så glade som vi allerede gør,” slutter hun af med.

Du kan se Stines Instagram-opslag herunder:

Foto: Instagram @stinemarthine