Læger advarer: Fødegang risikerer et regulært kollaps

Mathias Nielsen

132 uger siden

|

09/06/2022
Indland
Foto: Lars Laursen/Ritzau Scanpix
Foto: Lars Laursen/Ritzau Scanpix
Et særligt sted er nu så presset, så det ultimativt kan ende i et kollaps.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det danske sundhedsvæsen er presset. Det har man i lang tid kunne høre flere medarbejdere udtale til diverse medier. Årsagen til dette er blandt andet manglende personale.

Særligt sygeplejersker har i den seneste tid været hårdt ramt af opsigelser, som ifølge dem selv skyldes dårlige løn- og arbejdsvilkår.

Desuden har to coronanedlukninger ikke ligefrem hjulpet på dette.

Nu er situationen så alvorlig, at fødeafdelingen på Roskilde Sygehus nu er tæt på at kollapse.

Fødeafdelingen mangler nemlig så meget personale, at Overlægerådet og Yngre Læger i Region Sjælland har sendt et bekymringsbrev til ledelsen på sygehuset og i regionen.

I brevet skriver lægerne blandt andet, at de er bange for, at de ikke kan håndtere 'akutte situationer med den aktuelle bemanding'.

- Hvis ikke der er en læge til stede i Roskilde, så er det jo for eksempel ikke muligt at lave et akut kejsersnit. Og kan man ikke lave akut kejsersnit, så kan man slet ikke have fødsler, siger formand for Overlægerådet i Region Sjælland, Bjarne Hjaltelin ifølge DR.

Lige nu nu er hele 40 procent af jordemoderstillingerne og 60 procent af speciallægestillingerne på afdelingen ubesatte. Det vil sige, at man i gennemsnit mangler halvdelen af både speciallæger og jordmødre.

Og med travle sommermåneder i sigte frygter lægerne, at situationen kan ende i et regulært kollaps.

- Meget få ekstra opsigelser vil betyde, at der simpelthen ikke kan stilles med personale - herunder speciallæger - hver dag. Og det vil jo have den direkte konsekvens, at man ikke kan have fødende, siger Bjarne Hjaltelin.

Koncerndirektør i Region Sjælland Jesper Gyllenborg fastslår dog, at man som kommende forældre fortsat kan være tryg ved at føde i Roskilde.

- Vi kommer ikke ud i en situation, hvor vi ikke kan foretage akutte kejsersnit. Hvis vi nærmer os noget i den stil, så er der taget yderligere initiativer forinden, siger han.