Læge med vigtigt opråb til danskerne: I gør det forkert - og det har konsekvenser

Nicolai H

6 uger siden

|

08/11/2024
Indland
Foto: Chinnapong/Shutterstock
Foto: Chinnapong/Shutterstock
#Det tager tid fra andre opgaver,# forklarer lægen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er travlt i de danske lægehuse. Meget travlt. Faktisk, for travlt.

Torben Luxhøj, praktiserende læge i Otterup, har derfor set sig nødsaget til at tage affære overfor de mange beskeder, der tikker ind fra patienter via "Min Læge"-appen.

Med en fast stab og et travlt dagsskema har lægeklinikken i Otterup været under pres fra henvendelser, der ofte kunne være håndteret på andre måder.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Luxhøj valgte derfor at lave et opslag på klinikkens Facebook-side med en venlig guide til at bruge appen effektivt.

Han forklarer, hvordan beskeder fra patienter, der ofte indeholder lange beskrivelser af symptomer eller gentagne spørgsmål, optager dyrebar tid, der ellers kunne bruges på konsultationer.

“Det tager tid fra andre opgaver, men jeg er jo nødt til at forholde mig professionelt til alle henvendelser, jeg modtager,” siger Luxhøj. Han skønner, at han dagligt bruger omkring 20 minutter på beskeder, der kunne have været en fysisk konsultation, hvilket reelt koster klinikken én konsultation om dagen.

Sæt dig ind i sagerne

Selvom Luxhøj ser potentialet i e-konsultationerne og sætter pris på muligheden for at håndtere opgaver uden for åbningstiden, er han også klar over, at både patienter og sundhedspersonale kan have gavn af at lære appens funktioner bedre at kende.

“Jeg elsker jo, at jeg kan ordne en masse ting om eftermiddagen eller om morgenen, inden vi åbner,” understreger han.

Med et team på tre læger, tre sygeplejersker, to social- og sundhedsassistenter samt en lægesekretær og flere uddannelseslæger, har klinikken ansvaret for omkring 5800 patienter, der alle kan skrive direkte via appen. Luxhøj håber, at opslaget kan hjælpe både patienter og medarbejdere med at bruge "Min Læge"-appen mere hensigtsmæssigt, så alle får det bedste ud af systemet.

Du kan læse opslaget her: