Kvickly udlodder præmier til en værdi af 64.000 kroner: Sådan kan den blive din

Kamille Isaksen

29 uger siden

|

30/05/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Du skal skynde dig, hvis du skal nå at have fat i en af de 401 nøgler, som er på spil i konkurrencen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvem kunne ikke bruge en trailer fyldt med præmier til en værdi af næsten 64.000 kroner? Det er præcis, hvad der er på spil i Kvickly Esbjerg i Broen Shopping, hvor en unik konkurrence nu løber af stablen.

Det hele startede med en gammel kasse fuld af nøgler og en impulsiv idé fra varehuschef Morten Bonnerup Bjerrum.

Det skriver JydskeVestkysten

Konkurrencens koncept er lige så simpelt, som det er spændende. Der er i alt 401 nøgler i spil, men kun én af dem passer til hængelåsen, der holder en imponerende palle præmier indespærret. 

"Jeg købte en stor kasse nøgler for mange år siden, før jeg blev varehuschef, fordi jeg havde en idé om at lave en konkurrence, men så glemte jeg alt om det," fortæller Morten Bonnerup Bjerrum. Hertil forklarede han, at en af hans medarbejdere havde fundet kassen med nøgler for nylig, og at der derfor skulle stables en konkurrence på benene. 

Med en præmiepulje, der blandt andet indeholder en Nex gasgrill, 100 flasker Coca Cola, 1170 ruller toiletpapir og 2040 flasker af den populære læskedrik Prime, er der noget for enhver smag. Varehuschefen understreger, at selv hvis man ikke kan lide Prime, kan man nyde godt af den pant, der følger med, til en værdi af 3060 kroner.

Sådan deltager du

Hvis du synes, at præmien lyder fristende, så kan en nøgle købes for en flad 50’er. Så er meningen, at man kommer tilbage til butikken fredag den 31. maj mellem klokken 15.00 og 22.00 for at teste, om nøglen passer til hængelåsen. 

Indtil videre er der blevet købt eller reserveret over 150 nøgler, og interessen ser ud til at stige.

Det kræver formentlig en trailer eller flere ture for at få alle præmierne med hjem, hvis du er den heldige vinder. Så tøm traileren nu og gør dig klar til en spændende konkurrence i Kvickly Esbjerg.