Siden Nationalbanken 30. november 2023 igangsatte en indkaldelse af alle ældre sedler (fra 1944-serien til 1997-serien) samt den nuværende 1000-kroneseddel (2009-serien) (link), er omløbet af de indkaldte sedler faldet markant. Da indkaldelsen blev sat i gang i november 2023, var det samlede udestående af indkaldte sedler 24,5 mia. kr. – henholdsvis 21,1 mia. kr. i 1000-kronesedler fra 2009-serien og 3,4 mia. kr. i ældre sedler.
I løbet af indkaldelsens første 14 måneder er der især blevet indleveret mange 1000-kronesedler fra den nuværende serie. Frem til 31. januar 2025 er der indløbet 18,5 mia. kr., hvilket svarer til næsten 90 pct. af det samlede indkaldte beløb i 1000-kronesedler.
Det betyder, at der 31. januar 2025 kun var 1000-kronesedler for 2,5 mia. kr. i omløb.
Det skriver Nationalbanken i en pressemeddelelse.
Blandt de ældre seddelserier har indløbet været noget mere begrænset. Der er indløbet i alt 706,1 mio. kr. frem til 31. januar 2025, hvilket svarer til ca. 20 pct. af det samlede indkaldte beløb af ældre sedler. Langt hovedparten af de gamle sedler, der er blevet indleveret, har været 500- og 1000-kronesedler fra 1997-serien – altså dem med firbenet og egernet.
Stort kendskab til kontantinitiativerne blandt borgerne
Siden initiativerne på kontantområdet blev meldt ud 30. november 2023, har Nationalbanken haft stort fokus på at sikre, at så mange som muligt ved, at en række sedler bliver ugyldige. Dette for at sikre, at folk træffer et aktivt valg om, hvorvidt de ønsker at indlevere sedlerne, inden de bliver ugyldige, eller om de ønsker at beholde dem.
I hele perioden har banken haft fokus på at udbrede kendskabet gennem sit pressearbejde. Derudover lancerede banken i september 2024 en stor oplysningskampagne. Det bærende element i kampagnen var et informationsbrev, som alle borgere over 15 år modtog via Digital Post eller i den fysiske postkasse, hvis man var fritaget for Digital Post. Derudover optrådte kampagnen på plakater i bybilledet samt i annoncer i trykte og online medier og på sociale medier hen over efteråret.
Den samlede indsats har medført, at mere end 9 ud af 10 borgere ved, at 1000-kronesedlen bliver ugyldig. Det viste en kendskabsmåling, Nationalbanken fik lavet i oktober 2024.
I en opfølgende måling fra december 2024 svarede 8 ud af 10, at de er bekendt med, at alle ældre sedler bliver ugyldige. 1 ud af 6 deltagere i kendskabsmålingen svarede, at de selv har gamle sedler liggende. Af dem svarede hele 9 ud af 10, at de ved, at de gamle sedler bliver ugyldige.
Det betyder, at langt de fleste borgere kan træffe et aktivt valg om, hvorvidt de ønsker at indlevere eller beholde indkaldte sedler forud for tidsfristerne.
Nationalbanken sætter gang i en ny kampagne i foråret 2025 med henblik på at øge kendskabet yderligere. I kampagnen sættes der særligt fokus på datoen 31. maj 2025 som deadline for brug af sedlerne som betalingsmiddel samt muligheden for frem til 31. maj 2026 at indlevere sedlerne hos Nationalbankens tre indleveringssteder.
Ca. 3 mia. kr. tilbage efter deadline
På trods at det høje kendskab til, at en række sedler bliver ugyldige, forventer Nationalbanken, at der vil være et større beløb af sedler, som ikke bliver indlevet inden deadline 31. maj 2026.
Det skyldes, at pengesedler er et fysisk produkt, som kan blive væk eller gå til – og især sedler helt tilbage til 2. verdenskrig, som i mange årtier ikke har fungeret som effektivt betalingsmiddel. Derudover er der en del, som ønsker at beholde sedlerne som samleobjekter. Endelig har det gennem tiden også været praksis, at mange brugte kontanter, når man rejste til udlandet. En del af de kontanter kan derfor være strandet i andre lande.
I kendskabsmålingen fra december 2024 blev de, der havde gamle sedler liggende, spurgt, om de har planer om at indlevere sedlerne. Halvdelen svarede, at de ønsker at beholde dem – også selv om de bliver ugyldige som betalingsmiddel.
De gamle sedler, der ikke er indleveret, svarer til ca. 3 pct. af den samlede værdi af de sedler, der har været i omløb i de pågældende seddelserier på tidspunktet, hvor sedlerne blev erstattet af en ny seddelserie, se tabel 2. 97 pct. af værdien af de gamle sedler er altså kommet tilbage til Nationalbanken.
Til sammenligning er der fortsat 13,6 pct. af den senest indkaldte seddelserie i omløb i Norge, mens det i Sverige er 6,4 pct., se tabel 2. I Norge og Sverige har processerne for indkaldelse af gamle sedler dog været anderledes end i Danmark, da sedlerne løbende er blevet ugyldige som betalingsmiddel, når nye seddelserier er kommet til, og sedlerne stadig kan indløses i centralbankerne. Sammenligningen giver en tydelig indikation af, at restmængden på 3 pct., som udestår i Danmark i dag, er et lavt niveau for de ældre sedler, der i flere årtier ikke har været anvendt i den almindelige cirkulation i butikker og banker.
