Kan det virkelig passe? Her melder DMI om 29 grader

Emil Martesen

17 uger siden

|

23/06/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Kan det virkelig passe?

Dagens topnyheder

Selvom det snart er tre uger siden, at danskerne ifølge kalenderen tog hul på sommeren, så har der ikke ligefrem været god grund til at trække på smilebåndet, når snakken har faldet på vejret.

Indtil videre har junivejret budt på regn, torden og blæst, men nu ser det ud til, at der er god grund til at klappe lidt ekstra i hænderne.

De seneste dage har solen for alvor meldt sin ankomst, og inden længe tager temperaturerne også et nøk opad.

I løbet af søndagen bliver det endnu engang med en del sol til hele landet. Temperaturen når op mellem 15 og 20 grader de fleste steder, og vinden bliver svag til frisk fra vest og nordvest.

Det skriver DMI.

Men det stopper ikke her.

Som søndagen skrider frem og søndag aften står for døren og bålene skal tændes til Skt. Hans, bliver det tørt med sol de fleste steder. Temperaturen vil i aftenens løb falde til mellem 13 og 18 grader, og vinden bliver svag til jævn fra vest og nordvest, mod nord og øst ved kysterne stedvis op til frisk vind.

29 grader

Næste uge byder på noget mere sommerligt vejr, med sol og også en del varmere.

Fra onsdag er der mulighed for at få de såkaldt ’meteorologiske sommerdage’, som er defineret ved at temperaturen et sted i landet kommer over 25 grader.

Men det hele kulminerer som ugen lakker mod enden, hvor det i øjeblikket ser ud til at det bliver tørt med en del sol og temperaturer op mellem 20 og 27 grader, fredag op til 29 grader.