I Danmark er der et væld af muligheder med hensyn til hvilken uddannelse, man ønsker at tage.
De fleste vælger uddannelse ud fra interesseområde, men løn spiller også en særdeles vigtig rolle.
Og her er der en klækkelig forskel på en forventet livsindkomst - efter skat vel at mærke.
Undersøgelsen har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kastet sig ud i for pædagogernes fagforening, BUPL.
Henning Jørgensen er professor ved Aalborg Universitet og forsker i det danske arbejdsmarked.
Han forklarer til TV 2, at beregningerne fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd følger en anerkendt metode, og at der dermed ikke er blevet snydt.
Men samtidig påpeger eksperten en række forhold, som gør tallene en anelse usikre.
De omhandler blandt andet, at der er foretaget en såkaldt kontrafaktuel analyse, der ikke bygger på virkelige tal, men som i stedet regner tilbage i tiden.
Samtidig skifter mange danskere i dag både job og profession, og der er derfor ikke altid et en til en-forhold mellem ens uddannelse og hele arbejdsliv.
Af erhvervsuddannelser er det automatiktekniker og elektriker, som topper listen. Her er der en forventet indkomst på 18-20 millioner kroner.
I bunden finder man frisører og SOSU-assistenter, som forventes at tjene 14 millioner kroner.
Af korte videregående uddannelser topper maskin- og byggeteknik med knap 20 millioner kroner, mens grafiker indfinder sig i bunden med knap 16 millioner kroner.
Af mellemlange videregående uddannelser topper Diplomingeniør med 25,5 millioner kroner, hvor bunden udgøres af pædagoger med 15,7 millioner kroner.
Af lange videregående uddannelser udgør toppen læge eller tandlæge, hvor man forventeligt vil tjene 36 millioner kroner.
Uddanner man sig indenfor kunst og design, så vil man tjene 17,8 millioner kroner.
Der er altså stor forskel på de forskellige uddannelser.
Tager man den største forskel, som er mellem SOSU-assistenter og læger, vil SOSU’er skulle arbejde over 2 hele arbejdsliv for at tjene det samme, som en læge gør på et enkelt arbejdsliv.
